Klik og se annoncen

Af John Hansen

Fast ligger det, at Slagelses nye 2. divisionshold får premiere i Valby mod Frem lørdag den 4. august. Og første SBI-2. div.-kamp hjemme spilles søndag 12. august kl. 15.

Og fast ligger det også, at vi ved denne sommers store VM i Rusland er nået til de to semifinaler, hhv. denne tirsdag og onsdag kl. 20.

Frankrig møder Belgien - en rigtig nabostrid - og Good Old England ta'r imod Kroatien...Danmarks besejrere og tre gange øv...

Finalen spilles på søndag.

Spændende halvfinaler...

Vi fik tippet syv ud af de otte kvartfinalister og derpå tre ud af de fire i semifinalerne.

Brasilien-Belgien havde vi forudset som helt lige - men faktisk var brasilianerne dominerende og bedst (med masser af skud og chancer), men de snu og kølige belgiere var hamrende effektive.

Og jo, lige nu i skrivende stund mandag, vil jeg sådan set håbe på - og satse på Belgien som ny, frisk Verdensmester.

Men det er klart, de må få det svært mod franskmændene. Især hvis tricoloren får rullet potentialet ud. Vi siger 55-45 chance til Belgien.

Endelig tror vi en smule mere på England end på Kroatien, men også her skal der ikke meget til at vende slagets gang...

Vort VM-hold indtil nu

Og her følger så Uge Nyts VM-hold på baggrund af de hidtil spillede kampe (altså før de sidste fire):

1. Schmeichel, Dan.

2. Fernandez, Rus.

3. Varane, Fra.

4. Granqvist, Sve.

5. Inui, Jap.

6. Kanté, Fra.

7. Mbappe, Fra.

8. Modric, Kro.

9. Kane, Eng.

10. Hazard, Bel.

11. Lukaku, Bel.

Og på bænken:

12. Curtois, Bel.

13. Godin, Uru.

14. Coutinho, Bra.

15. Griezmann, Fra.

16. De Bruyne, Bel.

God fornøjelse med slutkampene - og så starter Superligaen og SBI snart igen...