Klik og se annoncen

Den dejligste, varme sommeraften dannede torsdag ramme om opstarten på Slagelse Festuges koncertrække, og der er sjældent set mere trængsel på Nytorv. Publikum kom til i en lind strøm fra byens gader og der var kø ved billetsalget, mens de heldige, som på forhånd havde købt koncertarmbånd, kunne gå lige ind.
Da Danser med Drenge gik på scenen kl. 20 - med forsanger Rie, onkel Stanley og Steffen Qwist i spidsen - kunne de skue de ud over en plads tæt pakket med festglade mennesker.
Både unge og ældre havde fundet vej til koncerten - studenter- og andre fine huer blev også luftet i menneskemængden. I forreste række de mest hardcore fans, bl.a. også med en jubilæusmhilsen til bandet, som i år runder de 25 år, Det markeres med jubilæumsalbummet »Så langt, så godt ..«
Den ca. fem kvarter lange koncert bød både på numre herfra - og velkendte travere, f. eks. »Hvor længe vil du ydmyge dig«, som fik publikum til at skråle med og levere deres helt egen koncert-del.
Efter tre kvarters pause kunne aftenens andet koncertnavn, Poul Halberg & Friends, indtage scenen og fortsætte festen på Nytorv.
Foto: Evan

LÆS OGSÅ: Børnedag i magiens verden