Klik og se annoncen

Det er fortsat kulturdagenes mission at sætte Omø på landkortet og ø-kulturen under lup.

Årets tema hedder 'Tilbage til Naturen' og der er sat masser af natur i programmet, som derfor vil være den underliggende grundtone i alle dagenes indslag.

Der vil blandt andet være kropsterapi og gong i naturen, og foredrag om f.eks. permahaver eller om 'Hvorfor gå på jagt'? Der er besøg fra VeteranHaven i Slagelse, kanosejlads og cykelløbet Tour de Omø. Samt forskellige workshops, hvor man kan lave kartoffeltryk, et vindspil eller et foderbræt.

Ud over naturen fejres det at Omø Beboer- og Grundejerforening har haft held til at anskaffe en traktorbus som i pendulfart vil køre rundt på øen torsdag eftermiddag, således at alle kan prøve at køre i den.

Som noget helt eksklusivt har Omø Kulturdage indsamlet værker på øen og lavet en skulpturpark til minde om kunstneren Ib Raug, der levede på Omø i de sidste 25 år af sit liv. Ibs datter Pia Raug vil i øvrigt hver dag holde et foredrag om sin far, der både skrev ord, lavede musik samt billeder og skulpturer.

Igen-igen sættes der fokus på bosætning og på de nye tiltag som både Beboer- og Grundejerforeningen og en række øboer går rundt og arbejder med. Nye øboer fortæller deres 'Drømmen om Omø' og samtalecafeen 'Med Livets hastighed' fokuserer på det gode liv på Omø hele livet.

Dagene er er krydret med god mad og god musik, og fredag holdes der ginsmagning og fællessang.

Torsdag: Arly Møller Badstue og Poul Halberg & Friends

Fredag: Margit og Gindrengene og Twang

Lørdag: D'Swing og Rasmus Nøhr Trio

Programmet findes på www.omoekulturdage.dk, hvor man kan købe armbånd/endagsbilletter på, samt billetter til ginsmagning og spisearrangementerne.

- Alle er velkomne, understreger arrangørerne.