Klik og se annoncen

Vestsjællands Tandlægecenter på Slotsgade i Slagelse deltog nylig i Dental Festival & Awards(DFA), sammen med mere end 1000 andre deltagere. Og fik en pris med hjem.

- DFA blev afholdt i Fredericia, og var arrangeret af Dentanet. Festival'en var den første af sin art og en spændende blanding af kurser for hele teamet, udstilling og awardshow og den trak deltagere og gav awardvindere fra hele Skandinavien, fortæller Henrik Harmsen på vegne af hele teamet i Vestsjællands Tandlægecenter.

- Vi vandt i kategorien: Årets arbejdsplads. Med prisen fulgte en check på 7500, som vi nu er ved

at finde anvendelse for, fortæller Henrik Harmsen.

- Det var en kæmpeoverraskelse, og ingen af os anede noget om det.

Indstillingen var lavet af to medarbejdere, der uafhængigt af hinanden hver havde indstillet klinikken til prisen. I den ene indstilling lød det bl.a.: 'På Vestsjællands Tandlægecenter er der ikke meget, der er overladt til tilfældighederne, og det er helt i den positive forstand.'

'Jeg arbejder på en klinik, hvor der er ubegrænsede muligheder for at udvikle sig både fagligt og menneskeligt. Jeg er en del af et dygtigt team, der er årsagen til, at vores patienter tilbydes omsorg og god behandling - og det er samlet set årsagen til, at jeg går glad på arbejde hver dag. Vestsjællands Tandlægecenter er skabt af Henrik Harmsen, og

han har haft tankerne om, hvilken arbejdsplads han har ønsket at skabe, og evnen til at sætte handling bag. Resultatet er

blevet den bedste arbejdsplads.'

Udvælgelsen af vinderne blev foretaget af Lundbeck's Global HR manager.

www.vtand.dk kan man læse hele indstillingen til awarden.

På billedet det glade tandlægeteam.