Klik og se annoncen

Slagelse Festuge er i arbejdstøjet. Det er budskabet fra festugebestyrelsen og eventkoordinator Helle Madsen, som nu er klar til at løft sløret for det første navn på scenen ved betalingskoncerterne.
- Vi starter torsdag d. 27.juni, red.) med at vi for første gang kan byde velkommen til Danmarks lykkeligste band, nemlig TV2, som i 2018 kunne fejre 40 års jubilæum med Steffen Brandt i spidsen.
- TV2 har med sine skarpe iagttagelser formået at sætte ord på danskerne, samfundet og samtiden og har på den måde skabt musikalsk Danmarkshistorie.
Efter TV2 kommer The Boss – tribute to Springsteen, på scenen.
- Vi havde besøg af The Boss i 2017 og synes så absolut, at de skulle komme igen og skabe feststemning på pladsen, fortæller Helle Madsen.

LÆS OGSÅ: TV 2 mere end klar til Slagelse

Store forventninger
- Der er ingen tvivl om, at det er svært at komme efter sommerens festuge, hvor mere end 45.000 besøgte os, og hvor vores musikarrangementer torsdag – lørdag sad lige i skabet. Der var en utrolig god stemning på scenen og ikke mindst hos publikum.
- Vi er dog helt sikre på, at vi igen i år har sammensat et program til vore betalingskoncerter, som vil fald i smag hos rigtig mange, fastslår man fra festugen, som om en uge afslører navnene på de bands, som skal spille om fredagen i Slagelse Festuge.