Klik og se annoncen

Af John Hansen

En af Slagelse Kommunes helt store idrætsforeninger runder i år de 60 år.

Det er Slagelse Svømmeklub, der fejrer 60 års jubilæum og i den anledning er der bl.a. arrangeret et jubilæumsløb den 26. maj.

Og man håber selvfølgelig det bliver helt vildt stort .

Mad og hygge

Der vil, ud over løbet, den 26. maj være aktiviteter i svømmehallen, og der sælges mad på plænen, hvor folk kan hygge sig, fortæller man i klubben til Uge Nyt.

Løbsstarten foregår fra kl. 10 ved svømmehallen, og der bliver både børneløb og stafet. Dertil svømning og vandpolokamp inde i den hal, man forhåbentlig snart (!) får udvidet og renoveret.

For alle aldre

Jubilæumsløbet vil virkelig være for alle aldre.

Der er ruter på hhv. 5 og 10 kilometer.

Der er 4 x 5 km holdstafet - og der er et 2 km langt børneløb, beretter Slagelse Svømmeklub.