Klik og se annoncen

Af John Hansen

Engdraget i Slagelse - 126 spændende, hyggelige boliger i et område med ro, fred og naturmuligheder nær Holbækvej mod nord - er blot eet af flere nye boligprojekter i Slagelse by.

Forleden blev projektet under Slagelse Boligforening officielt og samlet indviet med selveste minister Kaare Dybvad, Soc. i spidsen.

Sammen med både borgmester John Dyrby Paulsen, Soc., viceborgmester Villum Christensen og mange beboere, der allerede er flyttet ind.

Lange ventelister

'Ja, der er flyttet folk ind i alle 126 lejligheder - og vi har lange ventelister,' fortalte således procesleder og kommunikationschef hos Slagelse Boligselskab, Gada Omar, til VDonline og Uge Nyt under rundvisningen.

Forinden havde boligselskabets formand Knud Glavind og dir. Arne Juul budt velkommen til ministeren og arrangementet.

Og de fortalte, sammen med Gada Omar, om hele den spændende etablering og opbygning af Engdraget.

Her havde natur, menneskeligt fællesskab (og ansvar) samt bæredygtighed spillet en afgørende rolle.

Fine æbletræer

På den måde er man faktisk forud for sin tid.

Det satte de lokale politikere også stor pris på, ligeså ikke overraskende boligminister Kaare Dybvad.

Han plantede bl.a. et par æbletræer lige ved fælleshuset, og han gjorde det i tæt løfte- og spade-samarbejde med borgmesteren.

Se mere i Søndagsavisen.