Klik og se annoncen

Af John Hansen

Vi har netop taget hul på et nyt og spændende år 2020.

Og 2020 bliver om noget et sportsår af dimensioner.

Såvel på den korte som på den lange bane - såvel lokalt som nationalt og internationalt.

Et ægte OL-år

Som vi tidligere har fortalt, så der tale om et stort fodboldår kulminerende med sommerens gigantiske EM-slutrunde for herrelandshold.

Der hvor Danmark er med, der hvor København er spilleby (fire kampe, de tre med Åge Hareides mandskab) - og der hvor Slagelse bymidte forhåbentlig igen kan samle os til storskærm-arrangementer.

Og så er der tale om et skudår, et ægte OL-år med Sommer-OL i det ganske varme Japan. Tokyo er værtsbyen - desværre med syv timers tidsforskel.

Men f. eks. Abdi Ulad og maratonløberne sendes op nordpå til det lidt køligere Sapporo i bjergene for bedre at kunne kapere temperaturerne i juli-august.

Stor samling

I denne uges udgave af Uge Nyt har vi - i vore 38.000 print-eksemplarer - til service for mange sportsglade læsere samlet en god del events, kampe og arrangementer i en stor oversigt.

Der er både lokale, nationale og internationale sportsbegivenheder og tv-arrangementer, som vi p.t. er vidende om, og som vi mener kan have interesse rundt omkring.

Oversigten er på ingen måder komplet eller total, men vi håber, at mange læsere - unge som lidt ældre - vil kunne bruge den til noget. Evt. gemme den eller overføre bestemte begivenheder til egen kalender.

Vi ønsker et: Rigtigt Godt Sportsår 2020!

Og man kan jo begynde med her førstkommende lørdag-søndag at tage til cykel-cross DM ved Frederikshøj i Slagelse eller til DGI- og KAM-cross i det grønne Korsør ved Noret og golfbanen...