Klik og se annoncen

I sommerferien inviterer Slagelse Museum på Bredegade i Slagelse til sommerferieaktiviteter for hele familien hver onsdag kl. 11-13 frem til uge 32.

Her kan man male musselmalet porcelæn - eller pap, bygge et fuglehus eller lave en bøfvender.

Mal musselmalet porcelæn med inspiration fra de traditionelle mønstre og teknikker på det kendte musselmalede porcelæn fra Den Kgl. Porcelænsfabrik. Man kan gå på opdagelse i særudstillingen 'Musselmalet' og få gode ideer blandt de mange variationer af motivet. Ubemalede porcelænstallerkener kan købespå museet. Der vil være gratis paptallerkener til de, der foretrækker at male på pap.

Træværkstedet og smedjen er også åbne. Her kan man prøve kræfter med nogle mere hårdtslående håndværk, når det døde træ og det hårde stål bliver forvandlet til fuglehuse og bøfvendere.

Almindelig entré samt betaling for materialer. Børn og unge under 18 år har gratis entré, oplyser museet.