Klik og se annoncen

- Kandis kan i 2019 fejre 30 års jubilæum, og det kommer selvfølgelig ikke til at ske uden et besøg i Sørbyhallen, hvor de har spillet mere end 20 gange i træk, fortæller René Sørensen, der er formand for SIF-Venner og fortsætter:
- Billetterne til næste års fest er allerede sat til salg på sorbymarked.dk, og erfaringerne viser, at det er med at være ude i god tid, hvis man vil sidde på bestemte – gode – pladser.
Forårsfesten med Kandis bliver i 2019 afholdt fredag den 29. marts.
Rekordhurtigt udsolgt
De 620 billetter til 2018-udgaven af forårsfesten blev solgt hurtigere end nogensinde og mange har måtte gå forgæves, når de har forsøgt at købe billet i løbet af foråret.
- Kandis er – trods mange år på bagen – stadig utroligt populære, og det er en fornøjelse for os som arrangører at kunne melde udsolgt år efter år, forklarer Martin W. Hansen, der er formand for underholdningsudvalget i SIF-Venner og uddyber:
"De turnerer fortsat under mottoet: "Festen uden ende", og det forventer vi bestemt også, at jubilarerne gør i Sørbyhallen i 2019," slutter Martin W. Hansen.
Forårsfesten med Kandis i Sørbyhallen foregår fredag den 29. marts kl. 18.00-01.00, mens dørene åbnes kl. 16.30. Billetterne kan købes på Sørby Markeds hjemmeside www.sorbymarked.dk