Klik og se annoncen

Vajende faner og dannebrogsflag, uniformer og både gardehusarer og politi til hest - torsdag blev den nationale flagdag, som hædrer tidligere udsendte veteraner fra forsvaret, bereskabet, politiet og sundhedsområdet, markeret i Slagelse.

Indledningsvis med gudstjeneste i Sct. Mikkels kirke, hvor feltpræst Victor Greve, som bl.a. har været udsendt som feltpræst til Afghanistan, talte til deltagerne.

Efter gudstjenesten marcherede soldaterne til Rådhuspladsen, som denne dag var lukket for anden trafik. Her stillede de op til parade og taler af regimentschef Jens Ole Rossen-Jørgensen, borgmester John Dyrby Paulsen og kommunaldirektør Frank E. Andersen.

Eftermiddagen bød også på sang og musik for veteraner og pårørende på biblioteket, hvor der også var uddeling af børnemedaljer. Foto: Evan