Klik og se annoncen

Fredag aften spillede Skælskør Marinegarde festlighederne i gang med en tur rundt i byen og efterfølgende koncert på Svanetorvet.

Efter den officielle åbning blev jubilæumsåret fejret med gratis lagkage. Resten af aftenen var byen et rent tagselvbord af musikalske oplevelse med bl.a. Hans Leopardo Pedersen og venner, Skælskør Skoles talentfulde musikelever fra kunsttalentklassen, L'Øster og Højgaard Rock.

Indvielsen af Mia-Nelle Drøschlers kunstværk i tunnelen var et tilløbsstykke, og kunstneren fortalte, at hun havde nydt sine dage i Skælskør, hvor hun har arbejdet på det flotte værk.

Kl.21.15 startede et spektakulært optog i bymidten. Lysparade med Giganterne var en oplevelse, det er svært at beskrive med ord, men det må prøves alligevel - smukt, yndefuldt og bjergtagende bevægede de store masker gennem gaderne og sluttede ved kirken, hvor dette års solist, var rockmama her self, Sanne Salomonsen, i et mere afdæmpet og smukt set up, der passede perfekt til kirkens rum.

Fra morgenborde til Motor Mille

En af de helt faste traditioner for lørdagen er, butikkernes morgenborde i Algade, og i år var der også dækket flot og kreativt op. Den præstigefyldte vandrepokal der går til det bord, der gør sig mest bemærket - det kan være det sjoveste, flotteste, mest stilfulde eller skøreste - det er helt op til dommerpanelet.

Årets vinder blev Sparekasse Sjælland der sammen med Skælskør Marinegarde havde omdannet deres borde til en ren 80er fest i neon, benvarmere, ghettoblastere og 80er hits.

I lørdagens program var der masser af oplevelser for de yngre generationer, og her trak Motor Milles Show i Det Røde Pakhus en masse glade børn til.

For de voksne var der udstillinger, fiskeauktion, fortællinger og opvisninger indtil den store fællesspisning i Det Røde Pakhus med efterfølgende musikalsk underholdning med Whats Up der havde taget gæstesolist Marlene Holmelund Fabricius med.

Søndagen havde Folkefesten spredt sig helt til Glænø, hvor der var Økologisk Høstmarked, og ellers var der udstilling på Guldagergaard, yoga og mindfulness, åbent på Danmarks Busmuseum m. m. Den Kulturelle Folkefest sluttede med fremvisningen af Kim Richard Adler Mejdahls film, â??DAYS OF AL' i Kosmorama.