Klik og se annoncen

Have yourself a merry little Christmas, White Christmas, Rudolph the Red Nosed Reindeer, The Christmas Song, Winter Wonderland, I saw Mommy kissing Santa Clausâ?¦ De er der alle sammen, eller næsten alle sammen, for når man bladrer I det store julekatalog af julesange er det svært at vælge nogle fra.

I Krabasken store juleshow har man prøvet at vælge mange af de store klassikere, krydret med et par stykker af de mere højtidelige og strøet en håndfuld af de mere ukendte ud over.

Hele fortællingen foregår i London i 1800-tallet. Stilen er i tråd med Charles Dickens, tilsat en smule H.C. Andersen, da omdrejningspunktet er en ung, fattig pige, der vandrer kold og ensom rundt i gaderne omkring juletid for at sælge svovlstikker. Alle går lige forbi hende og den eneste måde, hun kan få varmen på, er ved at stryge en svovlstik. Da hun gør det, oplever hun pludselig en lille bid af julestemningen. Hun erfarer hurtigt, at hver gang hun stryger en svovlstik, kommer julestemningen nærmere i den ellers travle tid, hvor det er svært uden en familie.

Selve titlen 'Christmas on Broadway' har intet med de store musicals på Broadway at gøre, men refererer udelukkende til at der fejres jul på Bredegade, der i anledning af at sangene synges på engelsk, har fået et mere internationalt navn (Broadway).

Krabasken lover juletræer, sne, snemænd, julelys, brændte kastanjer, julegaver, dejlig julestemning og duft af julebagværkâ?¦ hvem ved måske endda et glimt af selveste julemanden!

Alle sange synges på engelsk, mens dialogen udføres på dansk. Forestillingen er dog mest baseret på den gode musik, oplyser instruktør Peter Thieme.

- KOM I JULESTEMNING på Krabasken fra 22. november-14. december. Men skynd jer: der er under 150 billetter tilbage i alt!