Klik og se annoncen

Af John Hansen

Med en 1-0-sejr over Hillerød, trods hele to udvisninger af SBI-spillere, forsvarede Slagelse sin utrolige førsteplads i 2. division.

Hele 16 points har man nu taget i de første syv kampe - imponerende!

Og Jacob Pinds flotte scoring og den fortsatte dukseplads sikrer da også SB&I max-udbetaling af de første tv-penge - nemlig mere end 100.000 kroner.

Og de penge skal nok få ben at gå på...

Hjort: Opbakning nu!

Som Torben Hjort - en mand der har forstand på både penge og sport - sagde det i forbindelse med sommerens oprykning til 2. division:

'Det er nu - lige præcis nu - at kommune, erhvervsliv og sponsorer skal støtte virkeligt op om klubben og dens store arbejde med igen at placere Slagelse ordentligt på fodboldlandkortet.'

Det er som bekendt dyrt at drive en klub med en stor ungdomsafdeling og høje ambitioner...

TV-penge - nu først senere!

Penge indtjent fra anden side skader dog heller ikke.

Og her har cheftræner Ulrik Balling og hans unge mandskab været i stand til, gennem solidt arbejde og flotte præstationer, at spille sig til en overraskende fin førsteplads i 2. divisionen.

En placering der her efter runde 7 - efter den gamle struktur - ville kaste ca. 100.000 kroner af sig til den tiltrængte klubkasse.

Alle Danmarks bedste fodboldklubber deler solidarisk ud af TV-pengene, og ifølge Uge Nyts seneste oplysninger (fra Mick Keller og Divisionsforeningen), så vi man nu først efter 11. spillerunde modtage en større gevinst. På omkring 80.-100.000 kroner.
Så derfor mangler Slagelse fortsat lige at holde B 93, Vanløse og farlige Brønshøj stangen...

De første minutter

Dommeren dømte blot et enkelt mål i en 1. halvleg, der ellers var ganske dramatisk.

Lige i kampens begyndelsen var Slagelses tilbagevendte Jacob Pind meget nær ved at score - ja, SBI-fans bag ved Hillerødmålet mente, at bolden havde passeret stregen, men 0-0 stod der altså fortsat på tavlen.

Derefter overtog Hillerød mere og mere af spillet og kombinerede sig til tider relativt nemt gennem de lidt tynde SBI-rækker.

I det 17. minut kastede Nicklas Venzel sig frygtløs på tværs foran eget mål og blokerede et farligt Hillerød-hug fra bare otte-ni meters afstand.

Frem mod målet

Først mod halvlegens afslutning kom hjemmeholdet igen mere til fadet.

Frederik Christensen leverede et fantastisk løb med bolden langs hele venstre sidelinie, inden han - via Mark Moesgaard - fik spillet Christoffer Thrane næsten blank, midt for målet.

Thrane tog et lille træk, men tøvede for længe, inden ham sparkede bolden ind på en modstander.

Dejlig klog scoring...

Og så små ti minutter før pausen satte Jacob Pind en meget smuk og velvalgt træffer ind, da han lidt udenfor straffesparkfeltet tog bestik af situationen.

Pind fangede keeperen på det forkerte ben, idet han - klogt og uhyre præcist - med højrebenet placerede bolden fladt op ad stolpen til venstre for ham selv.

En aldeles lækker scoring.

Ud med Frederik...

Ifølge linievogteren havde Frederik Christensen (igen) unødvendigt brugt mund - dennegang vistnok overfor dommeren - og dermed inkasserede Slagelses 10'er et gult kort.

Og sandelig ikke om Frederik C blot to minutter efter løb ind i et nyt gult kort, da han ramlede sammen med målmanden ude på banen.

Måske et lidt tyndt kort, som Hillerødmålmanden da også spillede på...men skidt for resten af kampen.

Slagelse kun 9 mand...

Og så i de sidste 45 minutter, hvor Slagelse måtte kæmpe 10 mod 11, da formåede hjemmeholdet at stå sammen og kæmpe alle tre points hjem til en fortsat førsteplads, inden ude-mødet med stærke B 93 her den 15. september kl. 15.

Også selvom SBI i slutningen af kampen modtog endnu et rødt kort, dennegang til Mark Moesgaard, man sluttede med 9 mand mod 11. Målmand Sebastian Sørensen og hans kæmpende mænd holdt dog stand i en lidt hektisk slutfase...

Det blev belønnet med ekstra varme klapsalver fra 820 på tribunerne i overtiden...