Klik og se annoncen

Af John Hansen

Så løb volleyherrerne fra Vestsjælland for en gangs skyld ind i en lidt negativ oplevelse.

VKV-holdet, der ligger flot nummer fire i ligaen, måtte overraskende se sig slået 1-3 af Nordenskov.

Og det skete endda hjemme i Korsørhallen.

VKV-folkene var for længe om at komme igang i den kamp, hvor man lidt for hurtigt tabte de to første sæt. Med cifrene 25-18 blev 3. sæt bragt i hus, men det var ikke nok mod et offensivt og selvtillidsfyldt gæstehold, der lukkede kampen med 25-17 i fjerde sæt.

SBI-scoring i 2. halvleg

SBI's 2. divisionshold i fodbold spillede lørdag middag træningskamp på kunstgræsbanen ved klubhuset - og det var mod Vanløse, der i det småtågede, fugtige vejr var foran 1-0 ved pausen.

Men cheftræner Ulrik Balling skiftede en hel del rundt og prøvede meget af, hvilket gav til resultat, at Slagelse i de sidste 45 minutter blev stærkere og stærkere.

Det hjalp ikke mindst, da offensive folk som Viktor Rygaard, Jacob Pind og Mark Moesgaard rørte på sig i en 2. halvleg, der gav 3-0 til hjemmeholdet.

To mål af Isaac Kannah

Og så havde SBI på top en prøvespiller i mørke Isaac Kannah, en teknisk og hurtig amerikaner, og i 2. halvleg fik han bestemt bedre muligheder for at udfolde sig end i første.

Derfor scorede Kannah da også hele to kasser (Rygaard det tredie) i den samlede 3-1-sejr over Vanløse.

Især kunne omkring hundrede frysende tilskuere kort ind i 2. halvleg se et yderst smukt Isaac-mål af SBI'erne.

SBI's bedste mål

Bolden blev spillet godt op ad banen i højre side, hvor Viktor Rygaard gled fint fri af to VIF-forsvarere.

Rygaard driblede hurtigt ind imod første stolpe, og i stedet for selv at forsøge sig fra den noget spidse vinkel, så spillede han Isaac Kannah helt fri på midten.

Vi havde forventet en førstegangs-afslutning, men i stedet stoppede Kannah bolden - tog sig tid - og hamrede så fra kort afstand bolden op i nettaget!

Helt henimod afslutningen tog LIberia-forwarden selv initiativ til endnu en scoring: 3-1.