Klik og se annoncen

Fredag inviterede Bilka Slagelse kunderne ind til rejsegilde på den 1000 kvm. store tilbygning, som er en vigtig del af den omfattende ombygning og renovering af varehuset. Den allerførste gæst var Gullbritt Holm, som har fulgt med i byggeriet siden starten. - Jeg bor lige ovre på Ærøvej og har fulgt byggeriet siden starten. Det har været spændende. Jeg har taget billeder som jeg har sendt videre til min mor på Omø, der ikke kommer her så tit, fortæller Gullbritt, som bl.a. også ser frem til at der kommer et apotek i det ny Bilka Slagelse. - Så jeg ikke skal køre så langt, jeg har kun min cykel, smiler Gullbritt. Hun var også glad for at få en snak med varehuschef Jakob Larsen, som bød på kaffe og kage til rejsegildegæsterne. Rejsegildet for håndværkerne blev afholdt onsdag, og nu kan man for alvor se konturerne af den ny indgang, som tages i brug mandag d. 16. april. På billederne Gullbritt Holm og Jakob Larsen, samt nogle af de yngre gæster ved fredagens rejsegilde.

Foto: Georg Hemmingsen