Klik og se annoncen

Af John Hansen

Mens hovedparten af valgnattens knebne flertal for John Dyrby her onsdag kl. 10 gik til møde i selveste byrådssalen for at aftale 'politik og poster' - som en af deltagerne, LA's Villum Christensen, udtalte direkte på to tv-stationer med fem minutters mellemrum - ja så blev én af de forventede deltagere helt væk fra mødet.

'Ja, vi har besluttet at blive væk fra dette møde. For nu skal vi altså passe på, at vi ikke gør gamle fejl endnu engang... jo, vi har sovet på det og vil fortsat give andre muligheder chancen,' fortæller den radikale spidskandidat, samleren Troels Brandt til VDonline & Søndagsavisen.

LÆS OGSÅ: Valgdrama slet ikke slut endnu...

Brandt: Husk lige vort mål!

Troels og den radikale lokalformand Poul Bek-Pedersen forsøgte endnu i aftes og nat at samle V og S - 'det er bare nødvendigt i denne her kommune' - hvis man skal komme ordentligt videre.

Troels Brandt videre: 'Vi arbejder stadigvæk for det brede samarbejde.

Ovenpå valgnattens tætte løb er vi på nuværende tidspunkt kommet for langt væk fra vores erklærede mål - at sikre det brede forlig til gavn for hele kommunen de næste 4 år. Og lige nu afventer vi resultatet fra fintællingen i løbet af onsdagen,' påpeger Troels Brandt.

Altså: Ny ventetid og betænkningstid vinker forude.

B vil have begge de store ordentligt med... vi bør ikke igen køre på 16-15 eller 17-14, er devisen. Og det er vel også hvad både Dyrby & Knuth selv har udbredt i valgkampen.