Klik og se annoncen

Af John Hansen

Vi har tidligere fortalt, at vores lokale MF'er fra DF, Henrik Brodersen fra Skælskørkanten, har en særlig kærlighed for postvæsenet og de gode danske posttraditioner.

Brodersen - som jo også er byrådsmedlem i Slagelse Kommune - har længe været ærgerlig over postens nedtur generelt. Og over dispositioner og udvikling i det, der nu hedder PostNord.

Skilsmisse ønskes

'Lad os få postvæsenet hjem til Danmark,' meldte Henrik Brodersen derfor tidligere ud direkte i Radioavisen hos Danmarks Radio.

Det var det allerførste og størstenyhed en lørdag morgen i Radioavisen på Danmarks Radio - fortsat et af vore mest seriøse medier.

'Jo, jeg mener, at vi må foretage en skilsmisse fra svenskerne. Og igen danne vort eget danske postvæsen. Det tror jeg, vi trænger til,' udmeldte Henrik Brodersen.

Han og Dansk Folkeparti forestiller sig, at vi allerede fra 2020 vil kunne have et nyt dansk postselskab kørende.

Skatteborgernes penge

Henrik er blandt andre udvalgsposter i Folketinget Dansk Folkepartis ordfører på postområdet. Og det er klart, at det har været noget af en omgang de senere år...

Henrik: 'Når vi kan hænge 800 kroner i røven af en billet til Det Kongelige Teater og 82 skattekroner på hver billet til Høng-Tølløse-banen, ja så kan vi sgu' også give 1 krone til et brev med dansk postvæsen,' mener Henrik som også ved dette valg stiller op i Faxe og på Stevns.

Sejrene til DF...

Lige nu er både DF, Thulesen og Brodersen presset en hel del - dels fordi Nye Borgerlige og ham der Pauldan er dukket op. Dels fordi S endelig har flyttet sig og klistret sig op af DF.

'Joh, vi er jo ikke mere den nye og den frække dreng i klassen. Der er kommet nye til. Og mange andre partier har jo flyttet sig i vores retning. Og det er jo i og for sig fint nok.

Så, jahh, man kan godt sige, at vi måske har sejret ad helvede til,' forklarer Brodersen til Søndagsavisen.

Møgsager...

'Samtidig har vi også haft nogle møgsager - den i EU og en omfartsvej etc. - så vi står jo til noget af en røvfuld.

Jeg og vi kan kun gøre, hvad vi gør. Vi har fået meget igennem og er realistiske i vores tilgang til tingene,' tilføjer Brodersen - mens vi på Nytorv gør klar til at Brodersen skal skyde Historic Viking Rally igang her i lørdags.

Brodersen er kendt som bilentusiast. Han har selv et par gode gamle veteraner...

I egen bil?

- Ville du ikke selv gerne have kørt Historic Viking Rally her?

'Jo, der var også snak om det. Jeg har jo også min egen lille dejlige bil med på Nytorv - men nu skal jeg jo sætte løbet igang. Det gør jeg med Dannebrogsflaget, så det kan vel ikke være bedre.

Og så får jeg set en masse skønne biler og mødt mange hyggelige mennesker sådan en dag.