Klik og se annoncen

Af John Hansen

Nationernes mesterskab i cross - Quad og sidevogn - det var, hvad der den forløbne weekend blev budt på på Slots Bjergby banen ved Slagelse.

Her arrangerede Slagelse MX med kommunens opbakning en stor løbsweekend, der rystede ikke blot nyrer og indvolde, men også leverede den action og spænding, som tilskuerne var kommet for at få.

Quad gav 13. plads

Lørdag kunne man overvære træning og indledende løb af deltagende hold fra hele 23 nationer - heriblandt også oversøiske fra USA og Canada.

Og amerikanerne var netop bedst i den firehjulede Quad-klasse, hvor aktørerne ræsede og fløj gennem luften, så det var en fryd.

Her sejrede USA-holdet foran Irland og Holland - og med det danske team på en 13. plads.

Sidevogne med

I afdelingerne for motorcykler, cross med sidevogn, kørte Danmark en 10. plads hjem i det hårde selskab.

Her sejrede Holland foran Frankrig.

På det danske hold kørte slagelseanske John Nielsen - og i quad kunne man se en helt ung Marcus Thomsen fra Slagelse MX udfolde sig på den svære og noget opkørte bane.