Klik og se annoncen

Støb selv lys. Det er en af sæsonens nye aktiviteter i lysestøberiet som ligger tilknytning til gårdbutikken på Dybkærgaard v. Næsby Strand,

Her kan børn i følge med voksne besøge lysestøberiet og vælge form, farver m.m. og støbe deres helt eget lys i ren stearin.

- Vi lægger vægt på det bæredygtige, som også er en rød tråd i gårdbutikken. I lysestøberiet bruger vi bæredygtig stearin, økologiske væger - og støber på vindenergi, fortæller Henrik Andersen..

Der er plads til 4-8 børn på hvert hold.

- De skal føle de får en oplevelse og der skal være tid til dem. De får også lidt at drikke undervejs.

Selve aktiviteten tager 1½-2 timer, og det færdigstøbte lys afhentes den efterfølgende dag. Arbejdet med den varme stearin tager Henrik Andersen sig af, så sikkerheden er helt på plads.

- Vi har haft et godt samabejde med lysstøberier i Jylland, men så vidt vi ved er vi de eneste på Sjælland, som tilbyder at man kan komme og prøve det gamle håndværk.

Man kan tilmelde sig i butikken, de første hold starter her i påsken, fra mandag d. 15. april.

På Dybkærgaard ser man aktiviteten som en helårsakvivitet, der kan benyttes af både lokale og turister.

Støb selv lys-projektet har fået støtte fra Feriepartner Vestsjælland, som har bevilget 10.000 kr., primært til markedsføring af projektet.

- Vi støtter projektet fordi det er en aktivitet, der kører hele sommeren og som tiltrækker turister og kan gi' dem nogle ekstra oplevelser. Samtidig skal det også være et projekt, som vi har en formodning om eksisterer til næste sæson, oplyser Bjarne Jakobsen fra Feriepartner Vestsjælland.

På billederne et glimt fra gårdbutikkens lys-afdeling, på det andet Bjarne Jakobsen og Henrik Andersen foran den hyggelige gårdbutik og lysestøberiet på Dybkærvej 2 v. Slagelse.