Klik og se annoncen

Hos Peugeot Slagelse var der i weekenden Danmarkspremiere på den nye Peugeot 2008 SUV.

Den nye 2008 er bredere, længere og lavere end forgængeren og det betyder, at den fremstår bredskuldret og velfunderet på vejen, mens fronten er domineret af en markant kølergrill, omkranset af LED forlygter med tre løvekløer.

Indvendig ses samme sans for detaljen og både materialer samt farver er nøje udvalgt og afstemt. Afhængigt af udstyrsniveau findes orange (Active) eller blå (Allure) detaljer på instrumentbordet, mens de forskellige versioner er kendetegnet ved hvert sin type indtræk.

Designerne har taget udviklingen af Peugeot i-Cockpit et skridt videre, og det introduceres nu med et 3D instrumentpanel (fra Allure-niveau), hvilket betyder, at den vigtigste information kan vises i hologramform i førerens synsfelt - jo vigtigere information, jo tættere på førerens blik - alt efter førerens ønske.

Herudover består det nye i-Cockpit af et kompakt sportsrat, 'tangent-knapper', som giver hurtig adgang til de forskellige funktioner samt en 7 tommer touchskærm (10 tommer som option).

Den nye 2008 fås i diesel- og benzinversioner i tre udstyrsniveauer: Active, Allure og GT-Line, mens e-2008 også fås som GT.

Active-niveauet omfatter bl.a.:

16 tommer stålfælge, 7 tommer touchskærm, Mirrorscreen med Apple Carplay, el-sidespejle med varme, læderrat, parkeringssensor bag, regn- og lyssensor, automatisk nødbremsesystem (inkl. nat-, cyklist-, fodgængerradar), vejbaneassistent, frontkollision advarselssystem.

Allure-niveauet omfatter bl.a. (plus ift. Active):

17 tommer alufælge, PEUGEOT i-Cockpit 3D, mørktonede ruder bag, sort tagræling, automatisk klimaanlæg, sammenklappelige el-sidespejle med varme, nøglefri startknap, bakspejl med automatisk nedblænding, diverse kromdetaljer, elektronisk håndbremse, midterarmlæn, centerkonsol med aflægningsrum, opbevaringsrum med holder til smartphone, justerbart bagagerumsgulv.

GT-Line niveauet omfatter bl.a. (plus ift. Allure):

Diamantsort lakeret tag, Full LED forlygter med automatisk fjernlys, parkeringssensor for plus bakkamera, perforeret læderrat, LED belysning i kabine, sportssæder, adaptiv fartpilot, GT-Line styling, aluminiumspedaler, rammeløst bakspejl med nedblænding, rudelister i piano sort, rørhaler i krom, tagspoiler i piano sort.

Frihed til at vælge

Uanset om man foretrækker diesel-, benzin- eller elmotor, kan den nye Peugeot 2008 dække behovet. Den fås med to effektive PureTech benzinmotorer med 100 eller 130 hk og to brændstoføkonomiske BlueHDi dieselmotorer med 100 eller 130 hk, der alle lever op til henholdsvis euro 6.d og 6.d-temp. standarderne.

Til sommer lanceres e-2008, der er udstyret med en 100 kW elmotor, som yder 136 hk og har et drejningsmoment på 260 Nm (fra 0 km/t).

Batteriet har en kapacitet på 50 kWh og giver en rækkevidde på op til 310 km efter WLTP standard. Prisen for e-2008 starter ved 299.990 kr. og det er allerede nu muligt at forudbestille e-2008 hos Peugeot Slagelse.