Klik og se annoncen

KIA introducerede den helt nye e-Niro sidste forår, men nu er det første facelift allerede en realitet, og de første opdaterede e-Niro modeller er produceret og på vej til Danmark.

Med dette facelift af e-Niro får bilen nye kofangere, nye baglygter, en interiørmæssig opgradering og 7' skærme bliver skiftet ud med hhv. 8' touch-skærm i Vision modellen og 10,25' navigation i Comfort og Advance modellerne - så e-Niro igen kommer på niveau med de nyligt opdaterede HEV og PHEV modeller.

Den vigtigste opdatering af KIA e-Niro er dog, at bilen bliver udstyret med en 3-faset lader i stedet for 1-faset - hvilket betyder en væsentlig lavere ladetid.

Med disse forbedringer stiger den vejledende udsalgspris på den faceliftede e-Niro med 5.000 kr. for alle varianter.

Vision (39,2kW) - 279.999 kr. Comfort (64kW) - 339.999 kr. Advance (64kW) - 354.999 kr.

Priserne er inkl. leveringsomkostninger, standard installation af Clever ladeboks og type 2 ladekabel.

Effektiv eldrift

- KIA e-Niro kombinerer effektiv eldrift med en crossovers rummelighed og praktiske egenskaber, pointeres det fra Kia Motors. - Bilens funktionalitet har givet den en forrygende start i hele Europa og også i Danmark. Den er flere steder kåret til det bedste køb i klassen.

Ydelser og batteristørrelser er uændrede i den faceliftede e-Niro, som fortsat tilbydes med to forskellige batteristørrelser: 39,2 kWh (136 hk) og 64 kWh (204 hk).

Ved blandet kørsel leverer den store batteripakke på 64 kWh en rækkevidde på op til 455 km på en enkelt opladning - 289 km for den lille batteripakke. Rækkevidden ved bykørsel er væsentlig længere - hhv. 615 km og 405 km på en opladning.

Med faceliftet får e-Niro nu 3-faset ladning som standard. Det betyder, at bilen kan lades med op til 11 kW.

Tidligere har e-Niro kun kunne lades på én enkelt fase dvs. 3,7 kW, men med den nye OBC (on board charger) kan bilen trække op til 3,7 kW på hver fase - altså tilsammen 11 kW med et type 2 ladekabel. Dette giver en væsentlig forbedring af ladetiderne.

Udstyr

Udstyrsvarianterne hedder fortsat; Vision, Comfort og Advance. Vision får 8' audio display i stedet for 7' audio display. Comfort og Advance får 10,25' navigation i stedet for 7' navigation. Alle varianter får den nye on board charger med 3-faset opladning som standard.

På listen over ekstraudstyr er der tilføjet intelligent speed limit warning (ISLW) sammen med blind spot detection (BSD). Pakken koster 11.999 kr. JBL Premium lydanlæg kan tilkøbes separat til Advance modellen til 6.999 kr.