Klik og se annoncen

Danmarksmesterskaberne i disco og hip hop blev i pinsen afviklet i Brøndby Hallen. Discopigerne var på gulvet om lørdagen i både solo og duo, mens mandagen stod på hip hop, ligeledes i solo og duo. Believe Dance fra Slagelse var repræsenteret begge dage og danseskolens dygtige dansere høstede et hav af flotte placeringer og præmier.

Det blev til i alt fire titler som Danmarksmestre 2019

- Freyjafelia Poulsen blev danmarksmester i Hip Hop solo - minibørn begynder.

- Luna Folkmann Hansen blev danmarksmester i Hip Hop solo - junior 1 begynder.

- Marie Bækkeskov blev danmarksmester i Hip Hop solo - junior 1 rekruttering.

- Marie Bækkeskov og Luna Folkmann Hansen blev også danmarksmestre sammen i Hip Hop duo - junior 1 rekruttering.

De øvrige dansere fra Believe Dance kom ligeledes hjem med flotte placeringer og præmier.

Believe Dance, på Korsørvej 18 i Slagelse, starter den ny dansesæson i uge 35, hvor alle der måtte have interesse er meget velkomne til en gratis prøvetime på alle sæsonhold.