Klik og se annoncen

Af John Hansen

Fed tradition er det at løbe og motionere, ikke mindst her i begyndelsen af et nyt år.

Og Nytårsløbet arrangeret af Slagelse Motions Klub i den lokale lystskov er altid en god anledning til at løbe i flok. At samles om både motionen og naturen.

Det er SMK'erne altid gode til. Således også her i søndags den 6. januar, hvor det gik over stok og sten.

Først børn, så voksne

I en flot, flot skov og under pæne vejrbetingelser blev der løbet - først af børnene og senere af de lidt ældre.

LÆS OGSÅ: Nytårsønsker og krav fra foreningslivet

Og hele 830 deltagere mødte frem - en fornem rekord - og i SMK håber man, at de samme møder frem igen, når man atter arrangerer storløb i september.

'Og det var bare så dejligt vejr at løbe i. Kanongodt med en ti kilometer - og så løb jeg da også lige de fem km hjem bagefter,' som en seniorløber nær de 70 år senere berettede til os.

Her glimt fra 10 kilometer-starten søndag formiddag. Og mere følger i Uge Nyt og Søndagsavisen senere på ugen...