Klik og se annoncen

Med knap 40 inspirerende standlejere og over 84 nye udstillede campingvogne, 62 brugte og 12 autocampere bliver programmet på Slagelse Camping & Outdoor Messe 2019 det hidtil mest spændende og omfattende.
- Med rekordmange standholdere bliver Slagelse Camping & Outdoor Messe i år fyldt med inspiration, viden og drømme om camping og outdooroplevelser i ind- og udland, fortæller indehaver af Slagelse Camping & Outdoor Center Torben Hansen.
På messen, som finder sted i Slagelse Camping & Outdoor Centers 4.500 kvm lokaler på Karolinevej 2 i Slagelse, deltager blandt andet Slagelse Vinkompagni, Cykel Centret Korsør, Henne Strand Camping, Feddet Strand Camping & Feriepark, Kragerup Go High, Studio Aloe, Vendelbo Vans og en masse andre.
Deltagerne tildeles hver en stand i Slagelse Camping & Outdoor Centers lokaler og skaber heri deres eget univers med produkter, smagsprøver og oplevelser inden for camping, outdoor og fritid. Derved bliver det muligt at opleve alt fra danske campingpladser, adventure fra Kragerup Go High, biler fra VW, vin fra Slagelse Vinkompagni, magnetsmykker og cremer.

Masser af nyheder og konkurrencer
Camping & Outdoor Messen i Slagelse har aldrig budt på så mange produktnyheder som i år, hvor gæsterne blandt andet kan opleve nye luftfortelte fra Kampa, campingvogne fra tyske Hobby og masser af tøj, gear og grej til outdoor, jagt og fiskeri.
- Vi er især meget spændte på at præsentere de nye luftfortelte fra Kampa, som vi netop har slået op i vores udstilling, hvor vi præsenterer seks forskellige varianter, alle sammen til super skarpe priser i weekenden, hvor vi afholder vores messe, udtaler Torben Hansen.
På messen afholdes der hver dag flere spændende konkurrencer, hvor gæsterne har mulighed for at vinde lækre præmier.

Messen er åben hele weekenden, fredag kl. 14-19 og lørdag og søndag kl. 10-16 - der er gratis adgang. Hele programmet kan ses på Slagelse Camping & Outdoor Centers hjemmeside [color=#0563c1" face="calibri" size="3]www.slagelsecamping.dk[/color].