Klik og se annoncen

- Den har det hele - og hæver sig væsentligt i forhold til den tidligere model. Og fortsat med syv års garanti/150.000 km, konstaterer Kjerulff, som i den grad anbefaler en prøvetur.

Hvor Ceed SW har fokus på det praktiske, giver ProCeed plads og alsidighed som i en stationcar, kombineret med det sporty design og køreegenskaber.

- Hvor fokus på den ene af disse egenskaber normalt går ud over den anden, kombinerer ProCeed som den første bil blandt almindelige familiebiler begge egenskaber.

Kia Proceed kommer udelukkende som GT Line- eller højtydende GT-model

Udstyrslisten i GT-Line varianten tæller ud over udstyret i en Comfort-udgave af den konventionelle Ceed følgende: 17 tommer alufælge, større bremseskiver (for), P-sensor, el-foldbare sidespejle m. LED blink, privacy glass, GT-Line high glossy sorte sidespejle, GT-Line kølergrill, GT-Line for- og bagkofanger, GT-Line skørter, dobbelt afgangsrør (uden funktion), ikke-statisk kurvelys, elektronisk P-bremse, luftdyser (bag), skydbart armlæn m. opbevaring ml. forsæder, 8 tommer touchskærm m. navigation, GT-Line kabine, alu-pedaler, sort loft, D-cut rat med paddleshift m.m.

Prisen på KIA ProCeed GT-Line starter fra kr. 279.999 for 1,0 liters turbobenzin motoren.

Adrætte køreegenskaber

Alle versioner af KIA ProCeed er udstyret med komplet uafhængig undervogn som standard. ProCeed-undervognen byder på en unik opsætning i forhold til det øvrige Ceed program. Undervognen matcher bilens elegante design og giver føreren adrætte køreegenskaber og omgående respons, god kontrol over bilen i sving og en blanding af komfort og sikker stabilitet ved høje hastigheder.

ProCeeds kørehøjde er 5 mm lavere end for Ceed og Ceed SW, og affjedrings- og støddæmperkarakteristikken er skræddersyet til shooting brake-dimensionerne og den tilbagetrukne kabine.

Motorprogram

ProCeed GT markerer, at KIAs højtydende 'GT'-model er tilbage, og den er udstyret med samme 1,6-liters T-GDi-motor som den nye Ceed GT. Med en ydelse på 204 hk og et drejningsmoment på 265 Nm er det den mest kraftfulde motor i modelprogrammet. Den nye ProCeed GT og Ceed GT kan for første gang også kombineres med KIAs 7-trins dobbeltkoblingsgearkasse, som giver mulighed for lynhurtige gearskift via paddleshift på rattet.

ProCeed GT Line fås med tre forskellige motorer. Benzinmotorerne tæller KIAs populære 1,0-liters T-GDi-motor med 120 hk, mærkets nye 1,4-liters T-GDi-motor med 140 hk. Begge motorer er kombineret med en 6-trins manuel gearkasse som standard, og 1,4-liters T-GDi-motoren fås med KIAs 7-trins dobbeltkoblingsgearkasse.

Køberne kan også vælge en effektiv ny 1,6-liters CRDi-dieselmotor med en ydelse på 136 hk. Den kan kombineres med enten en 6-trins manuel gearkasse eller en 7-trins dobbeltkoblingsgearkasse.

I biler med 7-trins dobbeltkoblingsgearkasse giver Driving Mode Select-systemet føreren mulighed for at skræddersy deres køreoplevelse. Når der skiftes mellem indstillingerne Normal og Sport, ændrer Driving Mode Select den kraft, der skal bruges til at styre bilen, og drivlinjens karakter ændres diskret.

Interiør

I kabinen byder ProCeed på samme ergonomiske indretning som de øvrige Ceed-modeller. Interiøret er karakteriseret af bløde overflader i høj kvalitet, dekor i metallak og et horisontalt udformet instrumentpanel.

ProCeed GT-modellen er udstyret med KIAs nye sportssæder med større og mere faste side- og lårstøtter i forhold til den originale cee'd GT. GT-modellens sæder i sort læder og ruskind er forsynet med røde syninger og GT-logo. Standardforsæderne i ProCeed GT Line har større sidestøtter, end man ser det i den almindelige Ceed og SW, og sædeindtrækket er i sort stof og gråt kunstlæder.

Rummelighed

ProCeeds platform understøtter bilens effektive konfiguration med rigelig plads til passagererne på både for- og bagsæderne. For bagsædepassagererne udligner den lavere hoftelinje (i forhold til Ceed- og SW modellerne) effekten af ProCeeds lavere taglinje, så der bliver god hovedhøjde og benplads.

Med en bagagerumsvolumen på 594 l (VDA) byder ProCeed på mere bagagerumskapacitet end mange konventionelle kompakte familiestationcars - og endda mere end mange stationcars i klasserne over.

Sikkerhedsudstyr

Foruden bilens seks standardmonterede airbags beskyttes personerne i bilen af avancerede førerassistentteknologier, der ved hjælp af aktive sikkerhedssystemer forebygger risikoen for kollisioner. De standardmonterede sikkerhedsteknologier omfatter fjernlysassistent, træthedsregistrering, vognbaneassistent med frontassistent til undgåelse af kollisioner.

ProCeed modeller med dobbeltkoblingsgearkasse har yderligere standard sikkerhedsudstyr i form af intelligent fartpilot med start-stop-system og Lane Following Assist, som følger de forankørende køretøjer i trafikken og registrerer vognbanelinjerne, så bilen bliver i sin vognbane på motorvejen. Ved hjælp af radarsensorer styrer systemet acceleration, opbremsning og styretøj for at opretholde en sikker afstand til det forankørende køretøj. Lane Following Assist fungerer mellem 0 og 180 km/h.

Andre tilgængelige teknologier omfatter advarsel om biler i den blinde vinkel, Rear Cross-Traffic Collision Warning, intelligent parkeringsassistent og fodgængerregistrering med mærkbare advarsler i rattet, når det gælder frontassistenten til undgåelse af kollisioner.