Klik og se annoncen

- Er du til sved på panden, jord på kroppen, nye udfordringer og et godt grin sammen med dine holdkammerater, så er RM løbet lige noget for dig! Det er budskabet fra Firmaidræt Slagelse, som gerne vil se flere lokale mænd gi' den gas ved løbet, som afholdes den 4. juni 2019, altså aftenen før grundlovsdag med åbning og information kl. 18.00.

Selve løbet startes kl. 18.30 fra Slagelse Hallen og afsluttes kl. 21.00.

Et hold består af tre deltagere: to cykler og den tredje løber.

Ruten - der er på 10 km, er udlagt som et stjerneløb, hvor holdet i fællesskab løser syv meget forskellige opgaver med følgende navne: Arkitekten, Bulls Eye, Bazooka, Edderkoppen, Farvefræs, Langrend og Lumber Jack. Efter at have løst den enkelte opgave, returnerer holdet til løbscentrum.

Kolleger, pårørende og venner opfordres til at møde op ved Slagelse Hallen for at heppe på deltagerne, der får testet deres styrke, balance og ikke mindst deres samarbejdsevner med de forskellige øvelser.

Tilmelding og information

Tilmelding foretages på www.sportstiming.dk, hvor der kan hentes yderligere information, eller ved at kontakte Jan Reinhold på 23 43 09 15 eller kontakt@firmaidraetslagelse.dk

Prisen for et hold er 385 kr. og inkluderer løbet, en 'Rigtige Mænd' Craft T-shirt, en medalje samt to pølser og en fadbamse eller vand - med tilmelding senest den 2. juni 2019.