Klik og se annoncen

Christopher Trung Paulsen fik fredag i forbindelse med Slagelse Festuge overrakt Lions Slagelses lederpris 2017. Prisen er på kr. 7.500 (billedet til venstre).

Christopher Trung Paulsen var indstillet som kandidat til prisen af Røde Kors Slagelse. Christopher har været formand for Ungdommens Røde Kors i Slagelse, men er nu næstformand, idet han har mange andre skibe i søen.

Iflg. Røde Kors Slagelse er han en af ildsjælene i Ungdommens Røde Kors i Slagelse.

- Christopher har netop været igangsætter på et af flere projekter som Ungdommens Røde Kors arbejder med i Slagelse. Plexus er et værested for unge ensomme. Christopher var initiativtager til Plexus, og har arbejdet målrettet på at få projektet sat i gang. Christopher har også stor interesse i politisk arbejde, han er bl.a. bestyrelsesmedlem i Venstres Ungdom i Slagelse.

Christopher beskriver sig selv som 'frivillig i Ungdommens Røde Kors, medlem af Venstre, webprogrammør, ballonmand og en flink fyr'.

Prisen blev overrakt under festlige former, under ledsagelse af 'fyraftensjazz', i teltet på Nytorv i Slagelse.

I alt uddeltes 26800 kr., idet KFUM spejderne (billedet til højre) fik kr. 6300 til et nyt telt, Veteranhaven fik 5000 kr. til diverse materialer. Ungdommens Røde Kors fik 3000 kr. til markedsføring af et nyt Spis Sammen projekt, og Ringen fik kr. 5000 til et nyt redskabsskur.

Foto: Evan