Klik og se annoncen

Fra september til november drager musikjournalist Per Vium, Bel Canto Koret fra Slagelse og Kristian Marcussens JazzTrio på turné rundt i det sjællandske og markerer med fem koncerter 50-året for udgivelsen af Beatles-albummet 'Abbey Road'.

Turneens tredje stop er i Liselund i Slagelse den 8. oktober kl. 19.30.

Ved koncerterne synger Bel Canto Koret et udvalg af Beatles-sange samt sange af andre kunstnere, der havde en relation til eller har ladet sig inspirere af Beatles.

Koret akkompagneres af Kristian Marcussens Jazz-trio, som sørger for, at koncerten får den rigtige Beatles-lyd.

Musikjournalist Per Wium har skrevet bogen 'Beatles for alle - en introduktion til gruppens musik', og han er konferencier ved koncerterne. Bel Canto Koret har eksisteret siden 1991 og synger 4-7 stemmige satser afhængig af repertoiret. I denne omgang er det Beatles, som er i fokus, og hits som Here comes the sun, Yesterday, Nowhere man og Something er på programmet.

Der er derfor lagt op til et helt særligt arrangement med en masse god musik samt fortællinger om Beatles, oplyser arrangørerne.