Klik og se annoncen

Af Vagn Ryager

KORSØR: Det var i Korsør, det blev sat i værk, men for den sags skyld strækker det sig ud over hele kommunen.

Skolernes sommerferie er skudt i gang og skolebøgerne gemt væk for en stund, men mange steder er bøgerne blevet erstattet af kogebøger.

Det er de også i Slagelse Kommune, hvor 60 børn i alderen 8-12 år har tilmeldt sig Madskolen, hvor de i en uge kaster sig over potter og pander og tager grydeskeen i egen hånd for at lave god og sund mad helt fra bunden af.

Mad og krudt...

Det startede i sidste uge på Broskolen i Korsør, hvor femten skolebørn, ikke kun fra Broskolen men også Baggesenskolen og skolerne i Skælskør, Boeslunde og Slagelse havde tilmeldt sig Madskolen.

Da avisen dukkede op, var dagens frokost, der var Cowboy-spejlæg med kød og grøntsager, sat til livs og så var der tid til at lege lidt og få motioneret,

Der var masser af krudt i børnene der syntes det var sjovt og hyggeligt at være på madskolen, som de ivrigt fortalte om.

Smaddersjovt...

'Det er smadder sjovt, 'man får mange nye venner,' var blot nogle af de umiddelbare reaktioner der kom fra børnene. En enkelt kunne med stolthed berette, at han for første gang i sit liv havde spist broccoli, i en let blancheret udgave i salat, og oven i købet godt kunne lide det.

Der er også tid til både leg og motion, så noget af energioverskuddet kan blive brændt af inden forklæder og kokkehuer igen skal på og børnene går i gang med forberedelserne til næste ret.

Der er fuldt tryk på hele ugen fra mandag til fredag, og det hele er baseret på frivillig arbejdskraft.

Det gælder de fire instruktører, Nina, Kristian, Tove og Lone der fik en travl men oplevelsesrig sommeruge på Broskolen.

Besøg på Ostebørsen

I løbet af ugen var der også arrangeret besøg på Ostebørsen i Vemmelev, hvor børnene kunne smage på rigtig mælk som i gamle dage og følge med i, hvordan en ost egentlig kommer til verden og hvad den er lavet af.

Torsdag kom forældrene på besøg for at se hvordan det hele gik og få lidt smagsprøver på de unge køkkenskriveres formåen.

Fredag og ugens afslutning bliver den sidste ret der produceres pandekager med bananer, blåbær og honning - og så naturligvis lakrids, der er nærmest en allestedsnærværende ny dille.

Og så lakrids?

Tidligere på ugen var der serveret vandmelon med lakrids. Det var der godt nok ikke rigtig nogen der syntes om. Men alt andet smagte super godt.

Det er første gang en skole i Korsør er åbnet op i sommerferien som Madskole.