Klik og se annoncen

Af John Hansen

Vi har i det sydvestsjællandske kun et ganske begrænset antal mastodonter og store, solide slagskibe.

Harboe A/S i Skælskør er ét af dem - og virksomheden er i sig selv en ener.

Ligeså den gennem mange år administrative direktør Bernd Griese, still going strong.

'Og vi er klar til nye investeringer, for vi skal hele tiden udvikle os,' som erfarne Bernd påpeger det.

Vær' velkommen!

Netop nu udgår der nye store udtryk af klasse, fremtid og målrettet internationalisering fra bryggeriet ved havnen i det ellers lidt industrielt-kommericielt søvnige Skælskør.

Ved selvsyn oplevede Søndagsavisen det forleden, da Harboe var vært for et rekordstort sponsorarrangement hos TSS, Team Skælskør Slagelse. Ligaklubben i badminton, som man også er en hovedsponsor for.

Harboe har nemlig netop færdiggjort - eller næsten færdiggjort - sit nye, moderne besøgscenter og facade ud mod offentligheden. Ud mod gæster og kunder, nuværende og fremtidige.

'Vi elsker Skælskør'

Som bekendt er Harboe et lokalt baseret familievirksomhed - 'vi elsker Skælskør, og vi vil være her i Skælskør, selvom vi også drilles lidt indimellem,' som tyskfødte Griese gang på gang understreger - som p.t. er Danmarks trediestørste bryggeri, men også rækker langt uden for Danmarks grænser.

Man har datterselskaber i både Tyskland (gamle østtyske Dargun mellem Rostock og Berlin) og Baltikum, og som Bernd Griese på denne badmintonsportens festaften beretter, så samhandler man med mere end hundrede lande over hele verden.

Viden og nye netværk...

Virksomhedens personalepolitik gør, at der blandt de ialt ca. 600 medarbejdere (godt 200 i Skælskør) ikke blot er lokale, danske ansatte, men også nogle tyske og polske - og på det seneste også eksperter fra bl.a. Portugal, Rumænien og Indien.

'I kraft med at vi har større netværk udeomkring, så tilfører vi også ny viden udefra,' påpeger Harboelederne, som også har opbygget en vigtig udviklingsafdeling.

Et Harboe Innovative Center er hele tiden klar til at teste øl, malt, diverse vand etc.

Her er højt til loftet

Flotte linier og arkitektur tegner det nye besøgscenter, som indeholder flere mødelokaler - heraf ét meget stort - alle med meterhøje, lange storskærme, der bl.a. kan fremføre film og fine reklamer for egne produkter.

Der er en imponerende hall med en stor bar, der kan byde alle fremtidige kunder og gæster velkommen til bryggeriet.

De kongelige prinser i front

Dertil kommer så - midt i det hele og med udsigt ud over det flotte vand med fjord og havn - udstillingen af to konkurrencedygtige kongelige sejlbåde.

Både som de sejlsportsglade Prins Henrik og Kronprins Frederik har sejlet ved danske og internationale stævner. Blandt andet sammen med Bernd Griese.

På en VIP-aften i TSS-regi var også ledere som dir. Martin Schade og salgsdir. Klavs Husmand til stede, og Husmand berettede om, hvordan sponsorater for bryggeriet fra 1883 er en del af Harboes DNA.
Se mere i Søndagsavisen denne uge.

Større udviklingsafdeling

Den lokale kongelige hofleverandør omsatte sidste år et milliardbeløb og har som nævnt ialt omkring 600 mennesker i sving dagligt.

Konkurrencen skærpes dog hele tiden, og derfor har Harboe nu udvidet sin udviklingsafdeling til at rumme otte personer frem for to.

Heidi Hede Nielsen, der er chef for afdelingen - med præcis titel af Head of R&D and Quality - berettede vidt og bredt om det sidste nye indenfor branchen.

Og også her går udviklingen forrygende stærkt...