Klik og se annoncen

Dansegulvet på Klingeberg 14 i Slagelse åbner i år dørene for deres første jule-danseshow. Det sker lørdag d. 8. december kl. 15.30 og søndag d. 9. december kl. 13.00 og kl. 14.30.

- Det bliver en kombination af sang, musik og ikke mindst en helt masse dans udført af vores dygtige elever, udtaler indehaver og instruktør Malene Strudahl.

Et udpluk af Dansegulvets verden

Juleshowet viser et udpluk af de stilarter som Dansegulvet tilbyder. Man følger en lille danse-nisse, hvis eneste ønske er at finde det helt rigtige hiphop hold. Hvad den lille danse-nisse ikke ved er, at jule-far har en helt særlig oplevelse i ærmet, som han fører danse-nissen igennem.

LÆS OGSÅ: Se alle de friske på marchen

Danse-nissen bliver imponeret over at opleve, at det på Dansegulvet er et helt særligt danseland, hvor alle slags dansere og alle typer nisser kan være med og er velkommen.

- Alle vores elever glæder sig rigtig meget til at danse igennem til 'En lille hiphop-nisse rejste', fortæller Malene.

Billetter kan allerede købes nu, ved at kontakte Dansegulvet på: malene@dansegulvet.net

Om Dansegulvet:

Dansegulvet er iflg. Malene Strudahl Slagelses eneste danseskole, som tilbyder stilarterne moderne dans, ballet og jazz. - Her får du en dansetræning af professionelle instruktører, som enten har en professionel danseuddannelse i bagagen, eller som er oplært af en professionel danseinstruktør.

LÆS OGSÅ: Fortsat bus Korsør til Stigsnæs