Klik og se annoncen

Af John Hansen

Det er sommer, det er solskin - og det var en tirsdag.

Hu-hej, hvor det gik! Ud i det fri - det næsten coronafri!

Og hvor var det dog sjovt, hyggeligt og livsbekræftende....

En smuk formiddag

Af alle steder var det naturligvis på LEVE-hjemmet i Slots Bjergby, det foregik.

Coronaens første allerførste koncert.

Ude i fri, ren luft og Guds egen natur - med højt til loftet.

Og solen flot hængende over ikke blot Gudhjem, men også Slagelse og Omegn på en ualmindelig smuk forårsdag.

Liv i kludene

Som antydet - udendørs og med god afstand mellem de enkelte - var vi mange (også os, der så til halvt skjult bag en busk), der oplevede en forrygende god halv times koncert med Thopper.

Thopper der nærmest er huspianisten for plejecentret Bjerbyparken, lige udenfor Slagelse.

Det var ikke mindst den musikalsk-pædagogisk aktive Heidi Gran Hansen (pædagog og demens-nøgleperson), der stod bag koncerten og initiativet til at sætte tiltrængt liv i alle os coronaforskrækkede.

På alle tangenter...

Og den fik, ude i den store Atriumgård, på alle tangenter, inden frokosten senere ventede beboerne indendøre.

Bamses Venner, Shu-bi-dua, John Mogensen og Kim Larsen med mere...

Alt blev slugt råt. Og elsket.

Af både beboere og bestemt også det medvuggende, mednynnende personale!

Så længe jeg lever...

Wimmersvej og Wimmersvej... Smilende Sussi, Avenyen med mange flere.

Og afslutningsvis Skuld gammel venskab rejn forgo... Foran ialt 25-30 mennesker. Bravo!

Mere positivt flere steder

Også på andre plejehjem er der sket positive ting - udover naturligvis den almindelige gode pleje - de seneste dage.

Antvorskov Plejecenter i Slagelse afholdt forleden en fint afmålt og målrettet udendørs koncert med Pia Kupiec og Knud Rasmussen fra Agersø.

Og på Blomstergården har Socialdemokratiets Slagelse-formand Anne Knudsen netop været på besøg med en god portion påskeæg - æg der skulle deles ud på Nytorv med en hilsen om en god påske fra Socialdemokratiet i Slagelse.

'Men i disse Corona tider må der tænkes alternativt, så i stedet blev de givet til omdeling til borgere på plejecenter Blomstergården,' fortalte Anne til VDonline og Uge Nyt.

Tænk som Dronningen!

Og så nærmer vi os jo selveste Dronning Margrethes runde 80 års fødselsdag den 16. april - blot to dage før Dybbøldagen den 18. april.

Og her har de ældre forhåbentlig også meget til gode.

Vi husker vel, at Margrethe selv - i stedet for fra velmenende borgere evt. at få tilsendt smukke blomster til Amalienborg - har anbefalet os alternativt at sende eller bringe en buket til en medborger ude i landet.

Gerne til netop en af vore ældre medborgere, på plejehjem eller i eget hjem!