Klik og se annoncen

Af John Hansen

Slagelse Kommune besidder et mægtigt potentiale!

Den har vi hørt før - også fra en nytiltrådt kommunaldirektør.

Forleden var det Slagelses sidste nye kommunaldirektør Frank E. Andersen, der - foran 100 sponsorer og gæster ved et optaktsarrangement hos badmintonklubben Team Skælskør, Slagelse Kommune - præsenterede sig selv nærmere.

Og pegede på storkommunens (delvist uforløste?) potentiale...

Team Skælskør og SBI

Søndagsavisen lyttede med, da Frank - frejdigt og veloplagt i Skælskørhallen - fortalte lidt om sine 'første 100 dage i jobbet' og de fine fremtidsudsigter, der ligger forude.

Og vi var også med, da han ugen efter igen fortalte og præsenterede sig i Slagelse B&I's fodboldsammenhæng. Med 60 til Morgenbusinessmøde i Erhvervsnetværket Vestsjælland (se anden artikel også).

Begge steder havde Frank Andersen lydhøre, sportslige og erhvervsmæssige ører at tale til.

Forventninger til fjerbold

Og klart, at han i Skælskør hos vores fremmelige badmintonklub - med i toppen af den danske liga år efter år - spøgte lidt med sin flair for netop at være i Danmarks bedste badmintonkommuner.

Senest er han kommet fra Gentofte (og Skovshoved-egnen). Tidligere har han gjort sig i Greve!

Og nu er Frank landet i den tredie kommune (Slagelse), der indenfor få år kan blive Danmarksmester indenfor den ædle badmintonidræt.

'Jo, jeg har store forventninger', noterede Frank og fik grinet frem hos tilhørerne.

Ambitiøs budgetaftale

Han følte sig særdeles godt modtaget i Slagelse Kommune og omtalte som noget af det, kommunen fremover gerne vil prioritere og levere ædre velfærd og højere arbejdsglæde.'

Frank Andersen fremhævede, at man med årets brede 60 punkter store budget 'måske havde landets mest ambitiøse budgetaftale'.

Store udfordringer

Og så pegede Slagelses kommunaldirektør på lokale udfordringer som befolkningens sammensætning samt de mange udfordrede unge.

Hver femte skoleelev i 9. klasse får en karakter under 02 i grundfag som dansk og matematik...

Og mange patienter fra sygehusvæsenet skal ud og modtages/hjælpes i kommunen...

Samskabelse, nytænkning...

Frank E. Andersen peger på tre nøgleord og -begreber, som Slagelse er meget fokuseret på:

De tre er: Samskabelse, Nytænkning og Digital udvikling.

Omkring 'samskabelse' noterede Frank, at befolkning, foreninger og organisationer skal inddrages mere.

'Det er ikke nødvendigvis de klogeste i kommunen, der arbejder på rådhuset,' sagde han - og fik både smil og et par tilråb som 'Hørt' i respons.

Nytænkning handler jo om innovation og modet til at turde tænke nyt.

Og så gælder det ifølge kommunaldirektøren om at bruge det digitale flittigt og fornuftigt. P.S.: Læs også anden artikel om Frank Andersen.