Klik og se annoncen

Af John Hansen

Første mandag i advent - lige inde i den kærlige julemåned - det var her det sidste, store slag i Region Sjælland skulle slås.

Og det i Regionshuset midt i RS-hovedstaden Sorø.

I ugerne og månederne op til årets sidste regionsrådsmøde har der længe været lagt op til både konfrontationer og svære beslutninger.

Hvis ansvar er det?

Ikke mindst sygehussituationen og spørgsmålet om busruter har været fremme i ilden - med flere vinkler og fra flere sider.

LÆS OGSÅ: Se alle de friske på marchen

Indimellem med lidt forskellige udlægninger.

Nogle ser, at ansvaret klart ligger hos regionen selv. Region Sjælland har jo et budget rammet ind af tidli gere forhandlinger med staten - ligesom de andre fire regioner har det.

Mens andre absolut vil stille stat og regering til ansvar. Thi de burde levere nogle flere midler ud til de mange og åbenbart stadig tiltagende behov.

Sygeplejersker i front

Sygeplejerskers og lægers protester og aktioner, også dem vi så i Sorø i sidste måned, gjorde et stærkt indtryk.

LÆS OGSÅ: Juleshow: En lille hiphop nisse rejste

Her er jo virkelig tale om en kerneopgave, der bare er så vigtig for alle borgere.

Lige til det sidste pressede både Enhedslisten og eksempelvis Venstres leder Jacob Jensen (også MF og finansordfører) på for at få regionsrådsformand Heino Knudsen, Soc., og Co til at trække nogle af de mange fyringer i land.

V mente at kunne finde mindst 30 millioner buffer-kroner ekstra, så man kunne begrænse ulykkerne.

Bussernes kørsel

Omkring busdriften fremover har der også været megen palaver - ikke mindst på Sydhavsøerne og omkring Skælskør og Korsør.

Den store julefrokostfredag forleden mødtes en række folk 'for at samle de sidste underskrifter mod besparelsen på rute 460 - inden regionsrådet mandag beslutter 460'erens skæbne,' som folketingskandidat Linda Hansen, EL, fortalte Søndagsavisen.

'460'eren skal ifølge spareplanen ikke længere køre mellem Korsør og Skælskør. Men der er brug for 460'eren,' påpegede indsamlerne.

Linda: Ikke et bil-land

Linda Hansen, folketingskandidat for Enhedslisten i Slagelse-kredsen, sagde det før mødet således:

'Det er sidste udkald, for beslutningen om 460'eren bliver taget mandag i regionsrådet. Så der er brug for alle de underskrifter, vi kan samle, så politikerne lader bussen køre fortsat.

En lukning af strækningen mellem Korsør og Skælskør lyder måske af lidt, men for dem, der bruger bussen, er det en mindre katastrofe.

Mere end 2.000...

'Vi kan jo ikke have et land, hvor alle skal have en bil for at kunne komme rundt.

Det skal simpelthen være muligt at bo udenfor de store byer og kunne komme på indkøb, til badminton, til lægen og på besøg hos familie og venner uden bil.

God offentlig transport, der er til at betale, er i den grad velfærd.'

Overrakt i Sorø

Flere end 2.000 underskrifter mod beskæringen af rute 460 blev derpå overrakt til regionsrådspolitikerne mandag den 3. december.

Dagen hvor de skulle tage stilling til busrutens (og 14 andre sjællandske ruters) fremtid.

Og regionsrådsformand Heino Knudsen, Soc., var kort før mødestart personligt ude i kulden for at lyte og tage imod protesterne.

Her overhørte Søndagsavisen også, at Heino til demonstranterne sagde, at man holder fast i besparelserne, men tilbyder kommunerne at hjælpe i overgangsåret 2019.

Dyrby: Vi er positive

Og det betyder ekstra forhandlinger mellem Movia og kommunerne med RS ved sidelinien - så man kan få det til at glide i 2019.

Hvorpå kommunerne selv må tage tørnen og ansvaret for visse ruter fra 1. januar 2020.

Og det erklærede Slagelses borgmester John Dyrby Paulsen, Soc., sig helt klar til (tirsdag morgen i P4 Sjælland) med hensyn til ruten fra Korsør til Stigsnæs.

Den gør kommunen sig klar til at overtage hundrede procent.

V: Flere sygeplejersker

Udover Dyrbys positive udmelding kom der mandag (VDonline og Uge Nyt) også endnu en positiv fra Jacob Jensen, V.

Som finansordfører fortalte han, at den nye finanslov indebærer 500 ekstra studiepladser for fremtidige sygeplejersker i Slagelse og Region Sjælland.