Klik og se annoncen

Aarhus Universitets topmoderne forskningsskib, Aurora, sejler i denne uge Storebælt tyndt for at undersøge, hvordan en række indsnævringer påvirker vandmassernes strømning. De specielle strømfænomener i Storebælt kan være forklaringen på, at de danske farvande har et meget produktivt økosystem og store bestande af fisk og marsvin.

Selv om Storebælt er langt det bredeste af de danske bælter og sunde, er det karakteriseret ved dels store områder med moderat vanddybde, dels en smal, men dyb rende, som strækker sig fra Kattegat i nord til den vestlige Østersø i syd (se figur med dybdekort). Denne rende spiller en vigtig rolle for havmiljøet i indre danske farvande bl.a. pga. indstrømningen af salt- og iltrigt vand til Østersøen. Renden er også kendt som 'Rute Tango', når den benyttes af den tunge skibstrafik.

LÆS OGSÅ: Miljøministeren hilste på tyrekalve på Glænø

Den seneste forskning, udført ombord på Aurora, har vist, at der flere steder langs den dybe rende optræder såkaldt hydraulisk kontrol, et særligt strømfænomen med enorm indflydelse på havmiljøet. Fænomenet er velkendt fra undersøgelser i laboratoriet, hvor det kan vises under forenklede omstændigheder, f.eks. vha. sammenlimede plastikflasker og to ikke-blandbare væsker i form af vand og madolie.

I naturen er forholdene omkring disse 'flaskehalse' imidlertid yderst komplicerede, bl.a. pga. jordens rotation, som afbøjer vandmassernes strømninger.

Grundig blanding

På togtet med Aurora vil forskerne lave detaljerede undersøgelser omkring disse 'flaskehalse' i Storebælt. Hypotesen er, at vandmasserne omkring 'flaskehalsene' bliver blandet grundigt, hvilket har en kraftig effekt på hele økosystemet i store dele af de danske farvande. Blandingen medfører, at næringsrigt vand fra dybet føres op i vandsøjlen, hvor det giver anledning til kraftig vækst i det mikroskopiske plante- og dyreplankton, som er grundlaget for hele fødekæden i havet. Dette kan igen medføre store fiskebestande og i sidste ende mange marsvin - de små fiskespisende hvaler i toppen af fødekæden.

Undervejs på togtet benytter forskerne sig af både det højteknologiske udstyr, som Aurora er udstyret med, og avancerede instrumenter, som bringes ombord til lejligheden. Endvidere bliver der udlagt en række lyttestationer langs skibets rute, så forskerne kan observere, hvor marsvinene foretrækker at opholde sig i forhold til 'flaskehalsene' og tilstedeværelsen af de fisk, som de spiser. Lyttestationerne opfanger de lyde, som marsvinene udsender, når de søger efter byttefisk. Endvidere optager lyttestationerne støj fra skibstrafikken, som kan påvirke marsvinenes opførsel.

Togtet har deltagelse af forskere og studerende fra Danmark, Tyskland, Sverige og USA, og er finansieret af en bevilling fra Dansk Center for Havforskning.