Klik og se annoncen

Ny virksomhed i Slagelse

Facaden A/S i Slagelse åbnede pr. 1. september, og tilbyder både idéudvikling og udførelse, når det gælder facadebeklædning. Tilsammen har de tre ejere 50 års erfaring indenfor branchen

Udgangspunktet er at det skal være sjovt at gå på arbejde.

Det er der fuld enighed om - og god stemning og smil over hele linjen, når man træder ind hos Facaden A/S, en splinterny virksomhed som pr. 1. september har etableret sig på Teknikvej 2 i Slagelse. I et stort lokale på førstesalen over Hansen Biler A/S har de tre indehavere fundet fine rammer om virksomheden, som laver alle former for facadelukningsentrepriser,

De tre indehavere er Carsten Sørensen, Allan Henriksen og David Ørbæk, som kender hinanden fra Norisol i Skælskør og Skovlunde. Tilsammen har de mere end 50 års erfaring indenfor branchen.

- I en større virksomhed ender man let i nogle 'kasser'. Her er det os der bestemmer, fastslår de tre. Som ikke er i tvivl om at der er brug for Facaden A/S.

- Det er et nicheområde, men der mangler sådan nogle som os.

Carsten Sørensen og Allan Henriksen står hovedsagelig for tilbud og projektledelse, mens David Ørbæk er ingeniør.

Lette facader

- Det vi arbejder med er facadebeklædning, som udgangspunkt lette facader. Vi vil helst arbejde med tyndplade-konstruktioner i f. eks. aluminium, kobber eller zink.

Hovedsagelig til erhverv, både i forbindelse med nyt byggeri og ved renoveringsopgaver.

Med i bagagen er erfaring fra mange og store projekter - eksempelvis byggeriet på Refshaleøen i København, hvor containere er blevet forvandlet til spændende studieboliger.

- Vi tegner og projekterer, derefter kan håndværkerne gå igang, fortæller de tre. Som glæder sig over en nærmest overvældende interesse for firmaet.

- Efter vi havde offentliggjort det på Linkedin, fik vi i løbet af ganske få dage over 50.000 tilkendegivelser.

- Vi er blevet modtaget langt bedre, end vi havde turet håbe på, smiler Carsten Sørensen.

Som udgangspunkt dækker firmaet opgaver på Sjælland og Fyn, men er opgaven spændende, er Jylland bestemt også en mulighed.

- Det afhænger af kunden og opgavetypen.

- Her i Slagelse ligger vi meget centralt - om vi kører til Nordsjælland eller Fredericia, eller for den sags skyld Herning, er der ikke den store forskel på.

Se evt. mere om Facaden A/S på www.Facaden.dk