Klik og se annoncen

Af John Hansen

Det skulle have været landets første helt store esportsfestival. Lige her i vinterferien.

Men Sørby esport havde ikke - måske med den ret korte affyringsfrist og tilmeldingsfrist in mente - modtaget tilstrækkeligt med tilmeldinger til 4-dages arrangementet, der oprindelig var planlagt til Sorøhallen.

I og omkring Sorøhallen (og Sorø Kommune) opstod der også en del bøvl med lokale foreninger, der pludselig mistede yderligere haltid.

Fra hele Danmark

Sørby-arrangørerne - bistået af DGI med flere - valgte her ind i det nye år at flytte festivalen til egen adresse og lidt mindre forhold på stadiontribunen i Slagelse.

Her gjorde man mandag klar til om tirsdagen (11. februar) at kunne modtage 36 unge gæster, primært drenge, der havde tilmeldt sig.

De kom fra hele landet og blev budt på et intenst spille-program - men også mere end det.

For eksempel samvær omkring teambuilding, foreningsliv, fysisk udfoldelse, biograftur med mere. Til og med fredag.