Klik og se annoncen

Corona-krisen præger Slagelse Kommune. Mange af de offentlige ansatte er sendt hjem, arbejdsløshedskurven stiger, butikker og erhverv er ramt af regeringens og et enigt folketings krisehåndtering.

Kommunens stadsarkivar Christoph Klinger er én af de hjemsendte.

- Det hele gik stærkt. Onsdag den 11. marts fik vi åbnet en flaske håndsprit og om torsdagen mødte vi op på arbejde for at tage arbejdscomputeren med hjem og sætte autosvar til vores mailbokse om at vi er lukkede. Før de planlagte 14 dages karantæne var overstået blev den forlænget til efter påsken.

Heldigvis har jeg adgang til et par databaser, så mange spørgsmål fra borgere og forvaltningen kan stadigvæk besvares. Men uden adgang til mine kilder i magasinerne i Slagelse og Dalmose føler jeg mig amputeret. Vi har jo ikke digitaliseret alt fra vores arkivreoler i Dalmose, Korsør, Skælskør, og Slagelse, hvor vi sammenlagt har ca. 2,5 kilometer med dokumenter og sager fra private og kommunerne. Så nogle må vente med svar til efter påsken, fortæller Christoph Klinger.

TIl gengælld er stadsarkivaren i fuld gang med at samle minder til fremtiden, om netop corona-krisen.

Efterlyser kilder

- Arkiver og museer i hele Danmark er begyndt på at koordinere deres indsats for at indsamle genstande, fotografier og andre former for dokumentation for denne usædvanlige situation.

Slagelse Arkiverne deltager også i arbejdet og opfordrer alle borgere, erhvervsdrivende og elever til at bidrage med at huske situationen.

- Er du ramt af corona-krisen, blev du arbejdsløs, modtager du hjemmeundervisning, sælger du madvarer og wc-papir fra bag en sikkerhedsskærm eller du stadigvæk derude for at passe på de indlagte og sårbare, så er Slagelse Arkiverne meget interesseret i at høre fra alle.

- Vi ved godt, at det kan virker uoverskueligt, at man i en helt anden og travl krisesituation beder folk om at tænke på os. Men som historiker vil vi hellere se på umiddelbare reaktioner på denne uoverskuelige nutid end finpolerede selviscenesættelser fra tiden efter krisen.'

Christoph Klinger tilføjer at man altid kan træffe en aftale med Slagelse Arkiverne om hvem og hvornår man skal kunne få adgang til kilderne.

- Blev man sur over at blive udskammet over at have foretaget storindkøb af toiletruller eller har man en knaldgod surdejsopskrift, syntes man at arbejdsgiverens beslutning om at afskedige en var forkert, eller keder man sig med de opgaver ens lærer stiller via de digitale læringsplatforme - alt det må man godt skrive om, uden at det behøver at komme ud med det samme. Vi kan sagtens klausulere materialet og begrænse adgangen.

Det vigtigste for arkivaren er, at høj som lav melder sig med netop deres fortælling.

- For vi bliver jo alle ramt af denne usynlige virus.