Klik og se annoncen

Af John Hansen

Det kunne jo næsten ikke gå anderledes.

Efter det møde - og den måde hvorpå også Søndagsavisen beskrev det - og med det kanonvejr på det idyliske Borreby, som det præsenterede sig i solskinnet:

VL-døgnet og erhvervstopmødet forleden måtte næsten score topkarakterer fra deltagerne.

God respons

Sådan lyder meldingen efter at langt de fleste af de op imod 4-500 danske erhvervsledere og CEO's har evalueret på døgnet, arrangeret af den lokale VL-gruppe her i området.

LÆS OGSÅ: Borreby havde keramik- gaven klar

Mødeforhold, mødeaktiviteter, arrangement som sådan, bespisning, forplejning, underholdning, service...

Mere end 93 procent af deltagerne har bedømt arrangementet til rigtig godt afviklet eller endog særdeles godt gennemført og arrangeret.

Bedste i ti år

'Man ved jo aldrig helt, hvordan deltagerne vurderer det hele. For der kan jo altid være nogle ting, man vil kunne pege på eller være utilfreds med - lige fra forplejning til de, der er sat på som oplægsholdere,' noterer John Hesselholt og andre VL-arrangører overfor avisen.

'Så vi er naturligvis rigtigt glade for de svar, vi har fået - og det var langt de fleste, der svarede. 97 procent har svaret positivt omkring hele set-up'et, og 93 procent har udtrykt glæde over indholdet,' påpeger en glad Hesselholt.

Flere har direkte udtrykt, at Borreby-arrangementet var det bedste VL-døgn afholdt i Danmark de seneste ti år.