Klik og se annoncen

Af John Hansen

Han er allerede en markant profil i det nye ministerium Mette Frederiksen 2019.

Og han er er ikke bange for at melde ud eller markere sig.

Det har 34-årige Kaare Dybvad fra Holbæk heller ikke været i diverse debatter og ej heller i bøger, han har skrevet - og ofte slået et solidt slag for landområderne og det såkaldte 'Udkants-Danmark'.

Han har også talt varmt for for alle os, der bor og lever vest for Valby Bakke. Og det agter han at vedblive med, selvom han nu er flyttet fint ind på Slotsholmen, i Boligministeriet øst for Valby Bakke.

Naboskab og fællesskab

Som ny boligminister - en traditionel og god socialdemokratisk titel siden 1955 - har Kaare Dybvad også fremhævet, at vi i dette lille land bør have flere billige og flere almene boliger.

'Jo, jeg vil gerne have mere blandede byer og større samhørighed i vores byer og boligkvarterer.

Jeg ønsker også at være minister for naboskab og fællesskab i vore boligkvarterer.

Ved at variere boligformerne kan vi sikre blandede kvarterer - hvor vi mødes på tværs af økonomiske, sociale og etniske skel,' fortæller han til Søndagsavisen.

Ikke skarp opdeling

Og netop samhørigheden er i høj grad 'rygraden for hele vores velfærdsstat,' mener Kaare Dybvad.

'Det er afgørende i hverdagen - med foreningsliv, spejdergrupper, idræt og andre aktiviteter - at arbejderens søn kan mødes med direktørens datter til fodbold.

Det er vigtigt, at vi også sikrer den velfærd, der ikke er en del af kommunen. Vi har jo hele vores frivllighedsliv.

På den måde bekæmper vi også ulighed. Alle børn bør have samme muligheder. Og ikke, som vi ser det f.eks. i USA, at boligkvarterer er skarpt opdelt,' udtrykker bolignørden fra Vestsjælland.

Plads til alle

Dybvad har selv påpeget, at også socialdemokrater har begået fejl i boligpolitikken årtier tilbage - eksempelvis ved at bygge så mange almenbolig-blokke i beton, når man meget hurtigt skulle skaffe boliger til de store efterkrigsårgange.

Nu skal der helst bygges alment igen - ialt 110.000 boliger i de fire største danske byer indenfor en godt ti-års periode.

Og det skal kunne give plads til alle indkomstgrupper - f.eks. i Ørestaden på Amager...Og jo, der skal også bygges almenme boliger på Strandvejen - som metafor for de rigere områder - og skabes flere ejerboliger i Tingbjerg.'

Ghetto eller ej

Her i sommerferien åbnede Kaare Dybvad som bekendt også for initiativet til at fjerne udtrykket 'ghetto' fra den daglige sprogbrug:

'Jeg har i hvert fald selv tænkt mig at lade være med at bruge det. For når jeg kommer ud i områder som Agervang i Holbæk og Motalavej, Korsør, der møder jeg natteravne, spejdere og foreninger, som jo netop skal være med til at forvandle områderne - og de bryder sig ikke om udtrykket. Det er jo frastødende.

Beboersammensætningen!

Men indsatsen derude i områderne, den forbliver den samme.

Og den er der behov for - og det gælder ikke mindst om at få skabt en anden beboersammensætning,' pointerer Kaare Dybvad.

'Lovgivningen vi har besluttet i Folketinget - for bl.a. at imødegå parallelsamfund - den vil jeg ikke ændre på. Men jeg er dog ikke interesseret i at rive mere ned end nødvendigt,' siger han og tænker bl.a. på Slagelse og Korsør.

Men at der skal ske noget og også ske noget markant, der forbedrer og ændrer ved de problemer, vi ser i det daglige, det er Kaare Dybvad en klar fortaler for.

Han som ikke blot vil være minister for boliger, men også for samhørighed og godt naboskab...