Klik og se annoncen

Slagelse Museum inviterer i vinterferien børn og voksne til at binde børster den 12., 13. og 14. februar kl. 11-15

- Børstenbinderiet er i dag et sjældent erhverv. Håndværket er truet af industrielt fremstillede børster i alle kvaliteter og til rimelige priser. Tidligere var der børstenbindere i alle byer, også i Slagelse, lyder det fra museet.

- Hør om børstenbinder erhvervet, der ofte, men ikke altid, bliver udført af blinde eller svagsynede. En god børstenbinder ved lige nøjagtig, hvilken træsort og hvilke typer hår, der egner sig bedst til en bestemt type børste. Kig indenfor på museet i vinterferien og design en børste, lav træhåndtaget og bind børsterne på. Tirsdag den 12. februar får muset besøg af en nutidig børstenbinder, der har specialiseret sig i det gamle håndværk. Han vil dele ud af sin store viden om træ og børster.

Man kan også se udstillingen: 'Det skider vi på', hvor der vises forskellige børster, som vores forfædre har brugt til personlig hygiejne.

Børstenbinderværkstedet er for alle - børn ifølge med voksne. Børn under 8 år vil have brug for hjælp til aktiviteten.

Der betales almindelig entré til museet. Alle under 18 år har gratis adgang. Materialepris pr. børste er 30 kr. Slagelse Museum har til huse på Bredegade 11A i Slagelse