Klik og se annoncen

Af John Hansen

En af de fineste, smukke pletter på den vestsjællandske jord finder man ude på landet ved Reerslev og Ruds Vedby.

Vi tænker naturligvis på fænomenet Birkegårdens Haver.

Her er Merry Sørensen & Co. snart klar med en særlig rundvisning samt foredrag i Haverne tirsdag den 21. august kl. 19.00.

Permakulturhaven

Jo, det er faktisk muligt her at få en udførlig rundvisning i Birkegårdens spiselige Permakulturhave.

Netop den 21. august fra kl. 19 fortæller Mette Brodersen, medlem af pemakulturforeningen og initiativtager til facebooksiden â??Dyrkning efter permakultur principper i praksis', om principperne i permakultur, og om opbygningen af en permakulturhave.

Mere herom kan man også læse på www.birkegaardens-haver.dk.

Ægte nyttehave...

Men Uge Nyt og VDonline giver nu også god info om emnet. Og eventen.

Begrebet Permakultur blev introduceret af Bill Mollison og David Holmgren i Australien i 1970'erne og stammer fra permanent agriculture, hvilket betyder at man dyrker jorden, samtidig med at man opbygger jordens frugtbarhed og som derfor kan dyrkes permanent.

Sidenhen - kan vi også fortælle - er permakulturen blevet udbredt til og praktiseret steder i hele verden, og konceptet er blevet udviklet, så ordet i dag har en bredere betydning:

Permanent kultur. Dvs. en kultur og levevis, der omfatter alle livets aspekter (mad, bolig, energi, sociale relationer mv.) og som regenererer og opbygger resurser - både fysisk, i naturen, og på et menneskeligt, mentalt plan. I tilfældet permakulturhave taler man altså om en nyttehave, hvor man både dyrker og opbygger på én og samme tid.

Permakulturhave i praksis

For 6 år siden etablerede Birkegårdens Haver ved Ruds Vedby sin helt egen permakulturhave, i tillæg til deres eksisterende fire haver.

'Vi blev lidt grebet af ideen omkring bæredygtigheden i permakulturen' beretter Merry Sørensen, ejer af Birkegårdens Haver og fortsætter:

'I vores 2.700 m2 store permakulturhave arbejder vi med CO2 neutrale løsninger og dyrkningsmetoder, og vi har endda etableret Halmhuset med køkken, drivhus, koldrum, muldtoilet mv.'

Så derfor er det nu, at muligheden ligger lige for. Midt i det skønne Vestsjælland.