Klik og se annoncen

Med det nye års begyndelse er der også ny start for Slagelse Biavlerforening.

Arne Egelunn Nielsen fra bestyrelsen fortæller til VDonline og Uge Nyt, at sæsonstarten finder sted her torsdag 10. januar fra kl. 19.

Kursusaftener i bisløjd foregår på Arnes Værksted på Præstevænget 13 i Vemmelev - efter 10. januar er det hveranden torsdag.

Antvorskov skole

Biavlerforeningen har også aktiviteter på Antvorskov skole, hvor første aften er tirsdag 15. januar kl. 19.

Her kommer erfarne Ole Sam Nielsen fra Hillerød og fortæller om sine mange år med biavl og sin måde at sælge honning på. Hver anden tirsdag vil der på skolen være møder for begyndere og lidt erfarne biavlere.

Når foreningen afholder kursus er det primært i biavl, hvor man lærer at passe bier, så de ikke stikker.

Og den 15. januar kl. 19 starter der begynderkursus på Antvorskov med et undervisningsprogram fra DBF.

Man kan høre nærmere om priser for medlemsskab og forsikring af bier hos biavlerforeningen og DBF - mens bisløjd og møder er gratis.