Klik og se annoncen

Af John Hansen

Et dansk F-valg er nært forestående.

Og relativ ny medspiller på og udenfor Christiansborg er Alternativet.

Hvad er det egentlig Alternativet mener? Spørger mange af vore læsere sikkert.

Lokal kandidat

Partiet eller Bevægelsen har nu en lokal kandidat i Lars Birger Nielsen fra Bisserup i den sydlige del af Slagelse Kommune.

Det er derfra også Knud Vincents (V) kommer - til dels også Henrik Brodersen (DF).

Og Alternativet lokalt udtrykker selv lige nu: 'Jo, der bliver et folketingsvalg...det ved vi med sikkerhed. Men hvornår?

Det er tid til at dykke ned i partiernes programmer og finde ud af, hvad de mener og vil kæmpe for.'

Grønt i toppen...

Alternativet går til valg med tre politiske hovedbudskaber:

1.) 70 procent grønt foregangsland (med 10 underbudskaber).

2.) 30 pct. systemforandrende (med 10 underbudskaber).

3.) Uffe Elbæk som statsminister.

Partiet mener 'tiden er inde til et politisk kursskifte, hvor den grønne omstilling sættes øverst på dagsordenen og hvor håb afløser frygt.'

For at sætte ord bag hovedbudskaberne har Alternativet udarbejdet et fuldt regeringsprogram. Det kan man læse på deres hjemmeside - men et er at læse, noget andet er at forstå og finde ud af om det giver mening for én.

Rasmus & Birger

Snart bliver der mulighed for at stille spørgsmål og få konkretiseret nogle af tankerne bag programmet, idet MF Rasmus Nordquist kommer til Korsør Bibliotek den 13. marts kl 19 - 21.

Her vil Rasmus fortælle om og uddybe regeringsprogrammet sammen med den lokale folketingskandidat for Alternativet, Lars Birger Nielsen fra Bisserup.

Alle er velkomne til at lytte med og stille spørgsmål.