Klik og se annoncen

Af John Hansen

Masser af flot, spændende golfspil - og for det meste i blændende fint vejr.

Det var, hvad Ecco Tour-arrangementet hos Trelleborg Golfklub Slagelse bød på hele den forgangne uge.

Strålende vejr og fine forhold oplevede de fleste alle de første dage. Og sådan en stor turnering kommer gerne igen tilbage til Slagelse.

Men - som vi fortalte på VDonline, da vi på selve finaledagen stod med Korsørs 23-årige Christian Jacobsen ved hul 1 i strid, uberegnelig modvind - på selve afslutningsdagen blev udfordringerne bare større og større. Regnskyl endte det endda med.

Sving i køllerne...

Der blev dog for det meste 'sparket' frisk tl kuglerne, når de røg deruda' over 300 meter eller mere...

Og der var virkelig mange dygtige unge fyre med i feltet. Ganske mange dygtige svenskere også...

Selve finalefeltet talte omkring 50 spillere. Alle yderst koncentrerede og målbevidste.

Niclas og Christian

Og med på finaledagen var som nævnt den 23-årige Christian Jacobsen fra Korsør Golfklub.

Og den endnu yngre Trelleborgspiller Niclas Normann.
Christian holdt niveauet overraskende godt og endte på en fornem delt 4. plads i syv under par. Niclas sluttede på 52. pladsen - hvor der jo var næsten hundrede med fra starten.

Endelig vinder af første udgave af Harboe Open by Slagelse Kommune og Sparekassen Kromjylland blev dog svenske Gustav Adell, der på sidste hul akkurat overhalede ellers førende Frederik Drejer fra Furesø.