Klik og se annoncen

Mandag klokken 20.35 indløb en anmeldelse om indbrud i et byggemarked på Japanvej i Slagelse.
En medarbejder havde opdaget, at der stod en dør åben, og at der formentlig luskede uvedkommende omkring på området.
Politiet fandt frem til en 31-årig mand fra Korsør, som forsøgte at skjule sig under en påhængsvogn.
Han blev trukket frem i lyset og fik håndjern på. Det viste sig, at der lå nogle varer fra butikken ved en skraldecontainer, og der holdt en bil parkeret uden for på et grønt område.
Bilen var meldt stjålet i Køge i maj måned. Derfor blev den 31-årige sigtet for indbrud og for biltyveriet.
Han blev taget med til politistationen i Slagelse, hvor han blev afhørt, inden han blev løsladt igen klokken 23.35.