Klik og se annoncen

Det var en hel speciel dag for Musicalscenen, da man nylig blev betænkt med kr. 25.000 fra Trelleborg-fonden til opsætningen af 'Den eneste ene - The Musical', som har premiere på Slagelse teater 11. maj 2018.

Afdelingsleder ved Sydbank Charlotte Fokdal aflagde et besøg på det lille teater under en kor øver, hvor midlerne blev overrakt til formand for Musicalscenen, Jacob Seersholm.

Charlotte Fokdal: -Det er dejligt at kunne hjælpe en lokal forening, som har fokus på at skabe kulturelle oplevelser i Slagelse.

Musicalscenen er en frivillig forening, som er 100% afhængige af medlemmer, driftstilskud, billet indtægter og fonde og sponsorer. Derfor er foreningen utrolig taknemmelig for støtten.

- Nu har vi muligheden for at skabe en unik forestilling med flot scenografi og kostumer, siger Jacob Seersholm.

Forestillingen har, som sagt, premiere på Slagelse teater 11. maj 2018 og billetter kan købes på www.ticketmaster.dk.