Klik og se annoncen

Af John Hansen

Atter fik vi - med den evige doping som skygge - en fantastisk flot åbning af Olympiske Lege.

Denne gang Vinter OL 2018 i sydkoreanske Pyeongchang.

Ovenikøbet gik der rigtigt politik (og dialog) i den, da en magtfuld lillesøster fra nord dukkede op i syd... og tog til efterfølgende stormøder i hovedstaden Seoul.

Viktor i bagtroppen

Men Danmark gik flot ind på stadion med hele 17 fine atleter. Det næststørste antal nogensinde ved et Vinter OL.

I bageste række så vi Slagelses speedskater Viktor Hald Thorup (23 år, Slagelse Inline Klub & Slagelse Talent og Elite), der først skal i kamp - massestart - lørdag den 24. februar.

En lang række konkurrencer af cirka hundrede gik dog straks igang - nogle måtte dog (grundet stormvejr) aflyses og flyttes som f. eks. kongedisciplinen Mændenes Styrtløb, der sandsynligvis nu afvikles torsdag kl. 03 morgen, dansk tid, med tv-genudsendelser ved 07-tiden og senere.

Her kan du se

Og da er det ikke TV 2 hverken i Danmark eller Norge - heller ikke svensk tv 1 og 2 - seerne skal satse på. De har nemlig ingen rettigheder hos IOC.

Det har derimod Discovery med Kanal 5 og Eurosport i Herlev, der - bl.a. med hjælp af 70-80 finske tv-folk på dansk grund - sender direkte derfra.

Og så har DR (1 og 3) købt nogle rettigheder. Samtidig skiftes de to store tyske kanaler, ARD og ZDF, til at sende ugen igennem.

FCK-Atletico torsdag

Sverige snuppede det første guld på langrendsski, og ligeledes Tyskland (begge lande var rigtigt uheldige/dårlige ved de seneste OL) kom fint igang med medalje- og guldhøst.

Og siden fulgte Norge med et par store triumfer på ski - bl.a. med en ung gutt, der i starten blev kørt ned og over af feltet, fik knækket sin skistav og kom over et halvt minut bagefter. Men han rejste sig... og vandt det hele.

Holland tog tredobbelt medalje i hurtigløb på skøjter...

Jo, der er meget at nyde på tv-skærmen - udover Champions League, der genstarter tirsdag og onsdag. Og så torsdag med FCK mod Atletico de Madrid...hva' med en lille overraskelse her?