Klik og se annoncen

Laur. Christensen og Sønner A/S - vognmanden fra Slagelse - runder d. 22. oktober det helt skarpe hjørne, med en alder på 100 år.

Lauritz Christensen etablerede sig som lastbilvognmand i oktober 1919 med anskaffelsen af en brugt Hansa-Lloyd lastvogn, som havde haft sin bedste tid med deltagelse i 1. verdenskrig.

Han var i øvrigt den første vognmand med lastvogn på Vestsjælland.

Firmaet drives i dag af Lauritz' oldebarn, Lars Christensen (billedet), som overtog firmaet i 2013 som fjerde generation af vognmandsfamilien. I den anledning afholdtes der reception for kunder og leverandører.

Derfor har Lars besluttet, at 100 års jubilæet skal være med chaufførerne i fokus, for som han siger: netop chaufførerne er vores vigtigste råstof.

Chaufførerne får besked på, at de på dagen kan holde ind i deres pause og bestille et godt måltid mad. Sted og menu efter frit valg, og de får refunderet udgiften af firmaet.

Senere vil der blive afholdt en rigtig fest med deltagelse af chauffører og påhæng. En fest med en god middag, musik, dans og underholdning.

I forbindelse med jubilæet er der også lavet et lille jubilæumsskrift, i form af en bog.